Albatros
Arctic Circle sidder i dag på en markant del af turismeudbuddet i
Kangerlussuaq.
Selskabets cirka 100 medarbejdere fordeler sig over hotellerne
Polar Lodge, Kangerlussuaq Hotel og vandrehjemmet Old Camp. Dertil restaurant
og cafeteria i lufthavnsterminalen samt restaurant Roklubben.
Albatros
Arctic Circle sidder i dag på en markant del af turismeudbuddet i
Kangerlussuaq.
Selskabets cirka 100 medarbejdere fordeler sig over hotellerne
Polar Lodge, Kangerlussuaq Hotel og vandrehjemmet Old Camp. Dertil restaurant
og cafeteria i lufthavnsterminalen samt restaurant Roklubben.
Dertil souvenirbutikkerne
på hotellerne samt ”den grønne bar” og cafeen på første sal i
udenrigsterminalen. Endelig har de også et værksted, hvor de reparerer deres
mange biler og andet udstyr.
Ekstra flyvninger indsat
– Fra den 28. november bliver verden lidt anderledes herinde. Vi har
jo fortsat vinterturisme i Kangerlussuaq, og det vil vi gerne bevare, så derfor
har vi fået etableret nogle ekstra flyvninger fra Nuuk til Kangerlussuaq fra
slutningen af januar til midten af marts. Og så har vi fra midten af marts og
30 uger frem sikret to atlantflyvninger med Jettime fra og til København, og
det vil i sig selv give mere liv her i Kangerlussuaq. Endelig kommer der nogle
ekstra rotationer til Ilulissat og Sisimiut fra Kangerlussuaq, som er udover,
hvad Air Greenland ellers har meldt ud om beflyvningen af Kangerlussuaq, siger direktør
i Albatros Arctic Circle, Jørgen Larsen.
En transformation af bygden
Jørgen Larsen vurderer, at vi i det kommende års
tid kommer til at se en transformation af Kangerlussuaq fra at være et
knudepunkt til at være en mere udpræget turistdestination. I dag modtager
Albatros Arctic Circle cirka 10.000 turister, der har Kangerlussuaq som deres
endelige destination, og det er dem, som selskabet skal udvikle videre på.
– Vi vurderer, at vi kan øge mængden af turister i Kangerlussuaq. Vores mest
populære produkt i dag er kombinationen af byerne Ilulissat og Kangerlussuaq, og
vi tror på, at når den internationale lufthavn åbner i Ilulissat, så vil der
for alvor ske noget med turismen i begge byer. Dertil er vi i fuld gang med at
udvikle helt nye mere action-prægede produkter, da det er noget, der er stor
efterspørgsel på - ikke bare i Grønland, men i hele verden. Folk vil opleve
noget, når de er på ferie, siger Jørgen Larsen, der dog ikke vil løfte sløret
for, hvilke produkter, der er tale om.
Modstand
fra selvstyret
Både Qeqqata Kommunia og Albatros Arctic Circle har flere gange givet udtryk
for, at de oplever modstand fra landspolitikere til den fortsatte udvikling af
Kangerlussuaq.
– Vi
oplever desværre stor modstand fra selvstyret, og det gælder på mange områder.
For eksempel skal skibene betale tre gange så meget for at smide anker i
Kangerlussuaq i forhold til Nuuk. Og man kan jo spørge om det skyldes, at man
gerne vil flytte turismen væk fra Kangerlussuaq? Derudover går det også utrolig
langsomt med at grave sejlrenden dybere i havnen, hvilket er nødvendigt for at
kunne tage imod en del af skibene. Vi har mistet tre anløb i Kangerlussuaq
alene i år på grund af dette.
Kangerlussuaq vil blomstre igen
En anden aktør i Kangerlussuaq er Per Mikkelsen, der udover at arbejde som
mekaniker i Air Greenlands hangar, også udlejer biler og tilbyder forskellige
services til forskergrupper fra hele verden. Han vurderer ligesom Jørgen
Larsen, at Kangerlussuaq godt kan komme styrket ud af den ændrede infrastruktur.
– De seneste 10 år har vi haft fuld knald på aktiviteterne i store dele af
året og i alle weekender. Det har presset mange lokale, for vi står jo standby,
hvis et fly kommer ind med strandede gæster. Med en anden beflyvning vil vi få
lidt mere arbejdsro og bedre tid til at planlægge.
– Jeg tror, at der efter den 28. november kommer et vakuum, hvor folk lige
skal finde ud af, hvad der så skal ske. Men derefter vil vi stille og roligt se
fremgang på samme måde som vi så i 1992, da alle fra den militære base rejste.
Der var helt tomt nogle måneder, men derefter begyndte det at blomstre igen.
Jeg tror bestemt, at der er muligheder inden for turisme, forskning og militær,
og jeg tror også, at Kangerlussuaq kan blive et rigtig godt sted at bo. Vi har
allerede et godt sammenhold, så der er meget at bygge videre på. Men det
kræver, at selvstyret også overdrager deres bygninger herinde til private. For
de har blot forsømt bygningerne, der står og forfalder. Reelt set har de ikke
ofret en krone herinde siden 1992.
Bekymring
for fremtiden
Skråt over
for lufthavnsterminalen ligger Vivis Shop, og her er tankerne om fremtiden mere
dystre.
– Mine kunder består jo ikke kun af turister, men i høj grad også af
gennemrejsende fra hele Grønland, der skal ud af landet og som skal have en
gave med. Om vinteren tæller det også trofæjagere, hundeslædegæster, maratonløbere
og vandrere på Arctic Circle Trail-ruten. Så det er jo et meget bredt udsnit,
og mange af de rejsende vil ikke komme forbi Kangerlussuaq efter den 28.
november, siger indehaver Vivi Schultz Grønvold.
Hun
er glad for at høre, at der kommer nogle internationale flyvninger fra foråret
og indtil efteråret 2025, men hun er bekymret for den lange vinterperiode, hvor
der stadig skal betales husleje. For selvom de lokale også køber ind i butikken
til for eksempel fødselsdage og lignende, så vil det ikke være nok.
– Jeg tænker, at jeg nok må lukke butikken, medmindre der sker et mirakel. Vi
elsker jo at bo herinde og vi har en søn, der bliver færdig med folkeskolen til
sommer, så hvis vi skal flytte, bliver det først til sommer. Men det er da
trist, for vi er mange, der har boet her i flere år.
