Bæredygtighed i detailhandlen

Vores detailkæder har taget bæredygtighed på sig, som en del af deres forretningers DNA. Det handler både om at reducere klimaaftrykket og madspildet, samt påvirke kunderne til at købe sundt og lokalt og endelig at sikre, at medarbejderne trives i butikkerne. 

I Brugseni har de for nylig udsendt en bæredygtighedsrapport for 2023, hvoraf det fremgår at implementeringer, forandringer og nye projekter inden for CSR-og bæredygtighedsagendaen har været i fokus. I dag er bæredygtighedstanken indarbejdet i strategien på alle parametre blandt andet med ”Mennesket i centrum”, for Brugseni skal være et godt sted at arbejde og det handler om at være i øjenhøjde med medarbejdere, respektere og forstå hinandens ståsteder.

– Som virksomhed anser vi vores arbejde med bæredygtighed som forretningskritisk, og har derfor indført det som en hjørnesten i virksomhedens samlede strategi. Sådan siger Kasper Dyrberg, der sidder med det overordnede rapporteringsansvar for bæredygtighed i Brugseni.

Digital markedsføring

Brugseni har gjort fremskridt på flere områder.

– Blandt andet er vores CO2-forbrug faldet med omkring 1 ton siden 2022. Vi har også set en stor reduktion i vores papirforbrug i forbindelse med printet markedsføringsmateriale. I 2022 brugte vi 55 tons papir på vores tilbudsaviser, og i 2023 er dette faldet til 3,9 tons. Fra 1. januar 2024 er dette faldet til 0 kg da vi nu er gået 100% digitalt med vores tilbud, siger Kasper Dyrberg.

Brugseni arbejder i øjeblikket også på at overgå til de nye EU-standarder for bæredygtighedsrapportering (CSRD).

– Da den nuværende rapporteringslovgivning i Grønland bygger på en forældet dansk lovtekst, så forventer vi, at der snart ændringer på området. Vi har en leverandør- og værdikæde med stor kontaktflade i Danmark og derfor har vi allerede nu startet omstillingen til den nye standard. Det er en stor og kompleks opgave, der tager meget tid og mange ressourcer. Derfor er det vigtigt for os at være på forkant med udviklingen. Vi ser frem til, at vores kommende strategi for bæredygtighed bliver bygget ud fra de nye og mere faste standarder i EU. Dette vil sikre, at vores virksomhed igen kan tage gode skridt frem mod en mere bæredygtig forretning i Grønland, siger Kasper Dyrberg.

Mad, miljø og mennesker

Hos konkurrenten Pisiffik har de også de seneste år skærpet fokus på bæredygtighed ved at udvikle en strategi, der i stigende grad integreres i selve forretningsstrategien.

Bæredygtighedschef Tina Hansen forklarer, at Pisiffik har ambitioner om at bruge sine ”købmandsmuskler” til at skabe markante bidrag til en mere bæredygtig udvikling.

– Vi er en integreret del af det grønlandske samfund og for os handler en bæredygtig udvikling om både at skabe bedre leve- og arbejdsvilkår for vores medarbejdere og befolkningen generelt, og om at reducere vores negative aftryk på klima og miljø, som er en uundgåelig konsekvens af at drive virksomhed, siger Tina Hansen.

Hun forklarer, at Pisiffik har været igennem en strategiproces, der har resulteret i seks konkrete indsatsområder under den overordnede ramme ”Mad, Miljø og Mennesker”.

– Helt konkret arbejder vi med at reducere vores klimaaftryk og madspild, og vi ønsker at påvirke vores kunder til at købe sundt og lokalt, når de handler hos os. Derudover har vi meget stort fokus på vores medarbejderes trivsel, ikke mindst ungarbejderne i vores butikker, siger Tina Hansen.

Kortlægning af CO2-udledninger

Men én ting er at beslutte sig for at fokusere på disse emner, noget helt andet er at iværksætte og implementere handlinger og indsamle data, der dokumenterer effekterne af initiativerne.

– Det er en enorm øvelse, som kræver rigtig mange ressourcer og kompetencer, når vi f.eks. skal kortlægge vores CO2-udledninger, ikke kun i vores butikker og lagre men også de indirekte udledninger vi har i vores transport- og leverandørkæder. Det er en proces og vi forbedrer os løbende, siger Tina Hansen, som også fortæller, at det er motiverende at kunne dokumentere, at indsatserne nytter. Og det bliver der i stigende grad behov for:

– I disse år oplever vi et markant skifte fra et ‘blødt’ bæredygtigheds-paradigme, hvor virksomheders samfundsansvar i mange år er sket ud fra frivillige initiativer, over til klare krav om dokumentation og revision, hvor bæredygtighedsdata sidestilles med økonomiske data i den finansielle rapport. Vi er der ikke endnu, men det er den fremtid vi ser ind i, siger Tina Hansen.

Selvom kravene udspringer af EU-lovgivning, så er flere virksomheder i Grønland direkte omfattet og endnu flere er indirekte omfattet.

– Som en stor detailkoncern har vi leverandører og samarbejdspartnere fra EU, som er direkte omfattet af kravene og har økonomisk interesse i, at Pisiffik kan dokumentere gode bæredygtighedsresultater. Så selvom vi ikke er direkte omfattet af de nye krav om rapportering af bæredygtighed, så måler og dokumenterer vi effekten af vores indsatser og kommunikerer disse i vores bæredygtighedsrapporter, slutter Tina Hansen.

Læs Future Greenland avisen