Et unikt samarbejde mellem Danmark og Grønland fejrer i år sølvbryllup.
Det drejer sig om den arktiske ingeniøruddannelse, som foregår både i Sisimiut og på DTU nord for København. Gennem de 25 år, uddannelsen har eksisteret, er der udklækket 185 diplomingeniører. Halvdelen af dem arbejder i dag i Grønland, mange på lederposter i indflydelsesrige stillinger.
-Det er glædeligt, at så mange ingeniører har valgt at arbejde i Grønland. Man kan sagtens sige, at 185 er for lidt. Men hver eneste ingeniør er enormt vigtig for samfundet, siger koncerndirektør Carsten Orth Gaarn-Larsen, der er ansvarlig for DTU’s engagement i offentlig-private samarbejder med partnere i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Han ser gerne, at der kommer flere grønlændere til uddannelsen, som DTU arbejder på at gøre endnu mere attraktiv for unge.
Udover de 185 diplomingeniører har 208 studerende de seneste 25 år fulgt kandidatkurser i Sisimiut. Af dem har 38 taget en kandidat inden for Cold Climate Engineering. En enkelt studerende har gennemført en ny uddannelse på linjen Arctic Mineral Ressources.
DTU er et kæmpe universitet med 13.500 studerende fra over 100 lande. Så man kunne tro, at en lille flok grønlandske studerende ikke har den store betydning for den store ”fabrik” i Lundtofte.
Men sådan forholder det sig ikke, forsikrer koncerndirektør Carsten Orth Gaarn-Larsen.
-Samarbejdet med Grønland er utroligt vigtigt for DTU, siger direktøren, som oplyser, at omkring 90 forskere på DTU på vidt forskellige områder fra DTU Space til DTU Aqua arbejder med Arktis og Grønland.
Et bedre studiemiljø
Carsten Orth Gaarn-Larsen er for nylig vendt hjem fra Sisimiut, hvor de første 25 år med den arktiske ingeniøruddannelse blev fejret. Men DTU vil videre med uddannelsen i samarbejde med KTI, Tech College Greenland, og selvstyret.
Flere skal gøres interesseret i at tage den arktiske ingeniøruddannelse. Især er det vigtigt med flere grønlandske ingeniører.
-For at skabe et større og mere attraktivt studiemiljø med flere studerende er det planen at samle de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser med fokus på Arktis ét sted i Sisimiut, siger Carsten Orth Gaarn-Larsen.
Det betyder, at KTI med gymnasiet, Maskinmesterskolen og den arktiske ingeniøruddannelse samles i bygninger beliggende op ad hinanden.
I dag er der 30-60 studerende ad gangen på den arktiske ingeniøruddannelse. Det er for lidt til at skabe et inspirerende studiemiljø, mener han.
Sproglige problemer
-Det varierer meget, hvor mange nye grønlandske ingeniørstuderende vi får. Et år er det 8, næste år måske 18. Vi vil gerne prøve at skubbe til muren. Så vi får flere ind på uddannelsen, siger direktøren.
Sproget er et problem for nogle grønlandske unge, som gerne vil være ingeniører.
-DTU tilbyder adgangskurser i bl.a. matematik og fysik, også online. Vi har mange mønsterbrydere blandt de grønlandske studerende. Vi forsøger at håndtere de sproglige problemer, der måtte være. På DTU er vi vant til, at folk taler engelsk. Vi har studerende, som kommer fra mange forskellige lande, siger Carsten Orth Gaarn-Larsen.
Kulturkløft
Chefkonsulent Niels Hoedeman, der til daglig understøtter DTU’s direktion i drift og udvikling af de arktiske ingeniøruddannelser, beklager at det ikke er lykkedes at rekruttere fastansatte undervisere, som taler grønlandsk.
Selv er han cand. mag i Arktiske Studier og taler noget grønlandsk, men han er ikke ingeniør.
Han har beskæftiget sig med uddannelsen i 15 år og forsøger at hjælpe de studerende med de sproglige og kulturelle udfordringer, som de fleste oplever – især når de studerer i Danmark.
De første halvandet år af studiet foregår i Sisimiut og er meget praktisk orienteret. De studerende er ofte i felten, samtidig med at de undervises i forskellige emner på ingeniør-området.
Derefter læser de studerende på DTU i Danmark i et år, inden studiet afsluttes med praktik på en virksomhed i Arktis og et år med specialisering og afgangsprojekt inden for en bestemt gren af studiet.
Langt de fleste grønlandske studerende uddanner sig til diplomingeniører inden for byggeri.
-Det er hårdt for de grønlandske studerende at flytte frem og tilbage. Vi prøver at give dem en god velkomst til DTU i Danmark og sætte dem i kontakt med andre grønlændere. Vi hjælper med bolig og SU. Men vi kommer ikke uden om, at der er en kulturkløft, fortæller Niels Hoedeman.
Halvdelen grønlændere
Han mener, det er en succes for uddannelsen til arktisk ingeniør, at halvdelen vender hjem igen efter studiet.
-For os er en stærk tilknytning til Grønland vigtig. Hver eneste ingeniør, som bliver i Grønland, tæller, siger han.
-Jeg synes, det har været en vellykket uddannelse. Men vi vil ikke hvile på laurbærrene. Der er sket en rivende udvikling i Grønland gennem de 25 år, DTU har haft en campus i Sisimiut. Grønland stiller i dag langt større krav til samarbejdet. Og det skal vi selvfølgelig imødekomme.
-Undervisere og forskere kommer fra DTU, som stiller alt det faglige til rådighed på studiet for de arktiske ingeniør-studerende. Omkring halvdelen af de studerende er i dag grønlændere, resten danskere. Vi vil gerne have flere grønlandske studerende. Men det er vanskeligt på de små ungdomsårgange, hvor der er masser af tilbud, siger Niels Hoedeman.
Han fortæller, at de grønlandske ingeniører ”bliver flået ud af hænderne på os af arbejdsgiverne, så snart de er færdige med uddannelsen”.
Engelsk
Det er glædeligt, at de arktiske ingeniører er attraktive. Men der er brug for flere.
Problemet for unge grønlændere er, at de har meget vanskeligt ved dansk. Det gør det svært at følge undervisningen, forklarer Niels Hoedeman.
Mange af DTU’s studerende bliver undervist på engelsk. Måske er det også løsningen for de grønlandske studerende.
-Vi har overvejelser om at gå over til at undervise mere på engelsk, siger Hoedeman.
Han kunne også ønske sig, at der blev skabt et mere attraktivt forskningsmiljø i Sisimiut, så flere forskere bliver boende i byen.
-Der har været meget med at underviserne flyver ind og flyver ud igen gennem de 25 år. Det vil være godt for uddannelse med en mere fast ledelse og flere forskere, som bor i Sisimiut, siger Hoedeman.
