Ansøgning: Udskældt havminedrift i Grønland

Parlamentarikere i Norge har delte meninger om dybhavsminedrift, men et bredt flertal har tirsdag altså besluttet at åbne op for muligheden.

Men hvis nordmændene havde troet at Norge er det første land i verden, som giver mulighed for mineralefterforskning på havbunden, så kan de godt tro om igen.

Herhjemme i Grønland er der nemlig ingen lovmæssig hindring for minedrift på havbunden, det understreger naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA), overfor Sermitsiaq.AG.

Hun fortæller endvidere, at der allerede er et selskab, som faktisk har søgt om efterforskningstilladelse.

Nathanielsen henviser til den nye minerallov:

- I den er der ikke et forbud mod off-shore mineralaktivitet, men der er krav om, at der udarbejdes en VVM, hvis det vurderes, at der er en mulig negativ påvirkning af miljøet ved den aktivitet, man ønsker at opstarte, pointerer Naaja H. Nathanielsen.

Ansøgning om maritim efterforskning i grønlandsk farvand

Naaja H. Nathanielsen fortæller også, at Naalakkersuisut har bestilt en opdatering af en redegørelse fra DCE (tidligere Danmarks miljøundersøgelser) fra 2012 vedrørende de miljømæssige aspekter ved minedrift i havet i Grønland.

Det skyldes, at der rent faktisk ligger en ansøgning om maritim efterforskning efter mineraler i grønlandsk farvand:

- Vi er ved at behandle en ansøgning om en maritim mineralefterforskning. Vi får først den opdaterede redegørelse i løbet af 2024, og den er dermed ikke færdig endnu, understreger naalakkersuisoq.

Til gengæld har den danske regering bedt DCE om at udarbejde en rapport om dybhavsminedrift, der forventes offentliggjort i denne måned, og som skal hjælpe regeringer i Rigsfællesskabet med at danne mening om dybhavnsmining.

Endnu ingen politisk holdning

Sermitsiaq.AG har tidligere skrevet om, at Norge forud for den politiske beslutningsproces har gennemført høring, hvor Grønland også fik mulighed for at reagere som naboland til Norge.

Grønland tog Norges planer til midlertidig efterretning, da de på det tidspunkt stadig var i forberedelsesfasen. Men på politisk plan har der endnu ikke været nogen drøftelse om maritime mineralaktiviteter og for den sags skyld dybhavsminedrift.

Naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA) er godt klar over, at især NGO-organisationer har bedt Naalakkersuisut om at oprette et moratorium (krav om midlertidig forsinkelse eller standsning af Norges planer, red.), men hun gør opmærksom på, at der ikke er nogen principbeslutning om hvilken holdning, det officielle Grønland har til mineralske aktiviteter på havbunden.

- Naalakkersuisut er blevet opfordret til at udstede et moratorium overfor dybhavsminedrift. I den opdaterede minelov, der blev vedtaget i foråret, ønskede Inatsisartut, at Naalakkersuisut ikke selv kan træffe afgørelse på et sådant område, understreger Nathanielsen overfor Sermitsiaq.AG og fortsætter:

- Det skal formuleres som et egentligt lovforslag og fremlægges for Inatsisartut. Et moratorium vil dermed tidligst kunne komme på efterårssamlingen 2024 og vil altså kræve, at et flertal i Inatsisartut tilslutter sig.