Ane Hansen raser over servicekontrakt

Servicekontrakten for transport rammer sundhedsvæsenet, erhvervslivet og borgerne især i Qeqertarsuaq, mener borgmesteren.

Offentliggjort

Dårligdommene står i kø, når de gælder servicekontrakten for transport i Discobugten. Det skriver borgmester i Kommune Qeqrtalik, Ane Hansen (IA) i en pressemeddelelse.

Blandet andre sundhedscenteret i Qeqertarsuaq mærker konsekvenserne.

- Medicin og kliniske operationsudstyr kan ankomme forsinket til byen, da disse hører blandt de sidste i prioriteringslisten for transport af gods. Medicin, som er bestilt i januar, er ikke ankommet til Qeqertarsuaq endnu. Personale, der er på tjenesterejse til sundhedscentret, medbringer den vigtigste manglende medicin, fortæller borgmesteren.

- Blodprøver, der sendes til undersøgelse fra Qeqertarsuaq til Nuuk, bliver også dårlig undervejs, da de strander et eller andet sted i længere tid. Det medfører, at borgerne får taget ny blodprøver, og det er et stort problem, siger sygeplejerske Susan Vignole, der er ansat ved Qeqertarsuaq sundhedscenter.

Frugt rådner

Også erhvervslivet mærker konsekvenserne, skriver borgmesteren.

- En af transportvirksomheder her i landet er Blue Water, der i deres afdeling i Ilulissat opbevarer frugt på paller og andet gods, der skal transporteres. På grund af vintertrafikkens forsinkelser begynder frugterne at rådne på pallerne.

I det hele taget strander gods på vej til Qeqertarsuaq jævnligt i Ilulissat.

- De ansvarlige bør gøre noget specielt for at rette op på virkelig dårlige forhold, og finde på løsninger, siger bychef i Qeqertarsuaq Benedikte Mølgaard.

- Kommune Qeqertalik har igangsat udviklende tiltag for erhvervslivet, turismen og borgerservicen, og den ringe infrastruktur er den største forhindring til disse tiltag, hvilket er yderst uholdbar, slutter borgmester Ane Hansen (IA).

Powered by Labrador CMS