infrastruktur
Aluu Airlines: Vi kunne have skabt ny udvikling
Men tilsyneladende accepterer Naalakkersuisut status quo, siger Aluu Airlines direktør Pele Broberg
- Vi kunne have givet folk og erhvervsliv de løsninger, som de havde behov for, hvis selvstyret har været lidt hurtigere og taget hensyn til udviklingsmuligheder i stedet for udelukkende at se på, hvad de eksisterende virksomheder kunne levere.
Sådan siger direktør i Aluu Airlines Pele Broberg.
Læs: Medie: Servicekontrakterne er ikke underskrevet endnu
Kunne have løst trafikproblemer
Han oplyser, at de har talt med Qaasuitsup Kommunia og virksomheder i Ilulissat.
- Vi havde ikke kun Kuno Fencker inde hos Ole Dorph, mens vi snakkede med hans embedsfolk. Vi tog os tid til at være rundt hos virksomheder i Ilulissat for at høre ikke kun om nødvendighed, men også om udviklingsbehovet, siger Pele Broberg.
Det samme gjorde de i syd og resten af landet for at finde på udviklingsmulighederne, og tilføjer, at Aluu Airlines ville også have løst trafikproblemerne i Qeqqata Kommunia.
Læs: Aluu Airlines inspicerer anlæg
Eksport til Østen
Hvis de store helikoptere blev sat ind både i nord og syd ville både Halibut Greenland i Ilulissat og Prime Fisheri i Qaqortoq og måske den nye private hellefiskefabrik i Uummannaq være med til at eksportere fersk fisk.
- De store helikoptere og de fly vi planlagde at sætte ind på Atlanten ville betyde, at vi kunne have fersk fisk på is i København og andre hovedstæder i Europa på under 12 timer.
- Det er hurtigere end de kan køre med trucks fra Polar Seafoods fabrikker i Nordnorge, forklarer Pele Broberg og tilføjer, at det ville også betyde, at de kunne være i Japan og Kina på 24 timer med den efterspurgte ferske fisk.
Læs: IA: Knud Kristiansen skal stilles til ansvar
Læs hele historien i avisen Sermitsiaq, som du kan købe i butikkerne i dag. Du kan også købe avisen her: