Aftenskolehobby blev til fuldtidserhverv

Nuuna Chemnitz åbnede Ulaajuk Pottery butikken med værksted i december 2021 i et lille rødt hus over for Nuuk centeret, hvor hun sælger sin keramik med kopper, tallerkener, skåle og lampefode og lignende, hvor stort set alt har genkendelige prikker som mønster, der er den røde tråd for Ulaajuk Pottery.

For Nuuna Chemnitz var det lidt grænseoverskridende og samtidig fantastisk at springe ud som selvstændig og forlade sit job i Air Greenland, hvor hun arbejdede som Revenue & Inventory Management (indenfor optimering, red).

- Det var grænseoverskridende og også sårbart, da jeg ellers havde et godt job, som jeg var rigtig glad for, at jeg hoppede ud i at blive selvstændig. Men det har været helt fantastisk. Jeg har travlt, og jeg håbede at jeg ville have tid til at være mere kreativ og lave nok, siger Nuuna Chemnitz.

Det grænseoverskridende ligger i at have et værksted, som ikke er gratis og at der er faste udgifter, skat og pension, der skal betales.

- Der ligger rigtig meget arbejde i at være selvstændig og det kan godt være lidt grænseoverskridende at være ene om alt. Alt keramikken er håndlavet og skal igennem flere processer inden det er klart til salg. Der skal testes ler og glasurer, der skal tænkes markedsføring, der skal gøres rent, og redskaber og udstyr skal vedligeholdes, der skal indkøbes, der skal laves regnskab og der skal være tid til kreative tanker.

Det blev passionen og efterspørgslen på hendes keramik, der fik hende til at springe ud i livet som selvstændig.

- Jeg var superglad for mit arbejde i Air Greenland og for min keramik hobby. Jeg var også begyndt at have aftenhold i Illorput, men efterspørgslen steg på min keramik i Ulaajuk Pottery, og der blev udsolgt rigtig hurtigt fordi jeg havde ikke havde så meget tid til at producere. På et tidspunkt blev jeg nødt til at vælge, og efter nogle overvejelser valgte jeg til sidst at gå 100 procent ind på Ulaajuk Pottery, specielt også fordi jeg fik muligheden for at lave et værksted med et salgslokale, siger Nuuna Chemnitz.

I dag arbejder hun fuld tid i sit værksted og holder butikken åbent fredage og lørdage, hvor hun sælger den keramik, hun har lavet i løbet af ugen.

Vild med ler

Det hele begyndte i en aftenskole tilbage i oktober 2017, hvor hun kom med på et afbud og fik en plads på holdet.

- Jeg startede med en gang om ugen. Hver tirsdag aften når jeg gik hjem, tænkte jeg, at der var lang tid til næste tirsdag. Det var ikke nok med den ene dag om ugen.

- Så fandt jeg et andet keramikkursus, som foregik to gange om ugen. Efter tre måneder, kunne jeg blive superbruger. Som superbruger kunne jeg bruge værkstedet, når det ikke var i brug til dags- og aftenhold. Stort set alt min fritid gik med at være på værkstedet om aftenen og i weekenderne, siger Nuuna Chemnitz.

Hun var vild med leret lige fra starten.

- Jeg var vild med det lige fra starten, og det er stadigvæk en passion for mig. Ofte sov jeg kun fire timer om natten, fordi jeg fik så meget energi ved at arbejde med ler. Jeg er stadig fascineret af hele processen med at arbejde i ler, i alle fejl og succeser, og i det hele taget i udviklingen og i at jeg lærer hele tiden, siger Nuuna Chemnitz.

I værkstedet er der også grønlandsk ler, som Nuuna Chemnitz selv har hentet i fjorden i Nuuk området. Det er en lang proces at hente, rense leret for urenheder, si leret i flere omgange for at fjerne grovere sten og sand, og så tørre det, hvor næste skridt er at knuse det tørre ler udenfor, før det kan blandes med vand og æltes til et godt ler, der kan drejes.

- Bagefter skal leret stå og modne, gerne et år eller mere. Jeg har noget, som jeg nok vil prøve om et halvt år. Jeg må bare prøve mig frem, for der er ingen facitliste på, hvordan det skal være, siger Nuuna Chemnitz, der også godt kunne tænke sig at få mere tid til at arbejde med skulpturer.

Ulaajuk det velformede og velbyggede

Nuuna Chemnitz og familien købte et hus i 2019 som skulle gennemrenoveres. I 2020 midt under covid-19 pandemien, da alt lukkede ned, inklusive aftenskolerne og keramikværkstedet i Illorput, fik hun anskaffet sig sin egen drejeskive.

- Det var total ajoq (dansk: forfærdeligt), ikke at kunne få lov til at dreje og arbejde med ler. Selv som underviser i Illorput måtte man ikke bruge værkstedet, siger Nuuna Chemnitz, der så kontaktede sin nabo for at høre om der ikke var noget med, at hun havde en drejeskive til salg.

Det havde hun.

- Den købte jeg. I huset, som vi var ved at renovere, og som lignede et værksted, kunne lige så godt bruges effektivt, så i et par måneder stod drejeskiven i stuen og jeg kunne dreje igen. Men jeg kunne ikke brænde. En morgen vågnede jeg og sagde, at nu køber jeg en lille ovn. Jeg var nødt til det, da jeg ikke kunne brænde de ting jeg lavede. Så købte jeg min første lille ovn, som blev placeret i vores lille bryggers, siger Nuuna Chemnitz.

Der var lerpakker, værktøj og glasur rundt i hele i huset, og efter noget tid, begyndte hun at sælge keramik fra deres skur, hvor folk kom om aftenen og i weekenderne.

- Jeg postede en del af min keramik på min Facebook profil og begyndte at få venneanmodninger på grund af keramikken fra folk jeg ikke kendte. Derfor måtte jeg finde et navn til min keramik, for at det kunne få deres eget liv. Jeg synes, der kom for meget fokus på mig, og jeg ville jo bare lave keramik, siger Nuuna Chemnitz.

I mange år havde hun var været vild med navnet Ulaajuk, og meget sent fandt hun ud af, at navnet Ulaajuk betyder den velformede og/eller velbyggede.

- Det var jo helt perfekt, at min keramik skulle gå under navnet Ulaajuk Pottery. 

Royal kunde

Nuuna Chemnitz laver opslag om Ulaajuk Pottery både på Facebook og Instagram, hvor der efterhånden er kommet mange følgere og interesserede købere. Selv Dronning Mary lagde vejen forbi Ulaajuk Pottery, uden for det royale program under deres sommertogt, for at købe keramik.

- Hun (Dronning Mary) spurgte om jeg tog imod bestillinger. Jeg forklarede, at jeg altid siger nej til bestillinger, da der ellers ikke ville være noget på hylderne i butikken, og at jeg som standard siger nej til bestillinger. Der var en, der stod bagved dronningen, der fik et lidt mærkeligt udtryk i ansigtet, og så måtte jeg hurtigt rette til og sige ”men, det kan jeg godt”, fortæller Nuuna Chemnitz.

Dronning Mary købte nogle ting med fra butikken, og lagde en lille bestilling som rigsombudsmanden senere hentede og har leveret.

En anden grund til, at Nuuna Chemnitz heller ikke tager imod bestillinger er, at en kunde altid vil have forventninger til sin bestilling.

- Det kan være stressende for mig ikke at vide om det jeg laver, er godt nok og er i den rigtige farve, som kunden ønsker det, og at jeg måske ikke leverer mit arbejde til det som kunden havde forestillet sig. Det er grunden til, at jeg ikke laver bestillinger, siger Nuuna Chemnitz.