Advarer mod lovforslag: Udvikling kan gå i stå

AECO er en organisation for mindre krydstogtskibe – såkaldte ekspeditionskrydstogter - og organisationen er særdeles bekymret for visse elementer af den nye turismelov, som netop nu behandles i Inatsisartut.

Organisationen vurderer, at loven kan sætte turismeudviklingen helt i stå i visse dele af landet, fordi det bliver svært for selskaberne selv at lave eksempelvis naturlandinger, gummibådsture eller kajakture, når de besøger ubeboede områder i Grønland, hvilket er helt afgørende for deres gæster:

- For at kunne besøge mindre byer og bosteder må der ofte sejles langt, og for at det er muligt, må der kunne tilbydes aktiviteter undervejs i områder, der er ubeboede eller ikke har nogen turismeinfrastruktur, skriver Anders la Cour Vahl, vicedirektør i AECO, i en kronik i avisen Sermitsiaq.

Kan blive et stop frem for hovedattraktionen

Han uddyber, at selvom udsigten fra skibene er smuk, når man sejler op ad østkysten, vil det være umuligt at sælge en tur, hvor gæsterne ikke kan forlade skibet i mange døgn. 

- Hvis det sker, vil Grønland kunne risikere ikke længere at være hovedattraktionen på et arktisk ekspeditionskrydstogt til i stedet at blive et stop mellem Island og Canada. Det vil med andre ord kunne betyde en kraftig reduktion eller måske helt afslutning for sejlads til mindre byer og bosteder udover ganske få i Sydvest Grønland, skriver Anders la Cour Vahl.

Nathanielsen: Ambitionen er rimelig

Naalakkersuisoq for erhverv, Naaja H. Nathanielsen (IA), oplyser til Sermitsiaq, at loven ganske rigtigt vil få indflydelse på ekspeditionskrydstogterne, der ikke længere selv må lave ture for turisterne med deres eget udstyr, når de er i Grønland:

- På den ene side forstår jeg godt AECOs bekymringer. De vil få ganske svært ved at leve op til forpligtelsen alle steder, de sejler. På den anden side er det et klart politisk formuleret mål at sikre lokal forankring af turismen. En ambition der for mig fremstår ganske rimelig, lyder det fra Naaja H. Nathanielsen i et skriftligt svar til Sermitsiaq. 

Hun henviser desuden til en overgangsperiode på to år for licenskravet:

- I de to år kan rederierne indgå aftaler med lokale turistoperatører, der kan varetage udflugterne med deres passagerer. Det er mit bud, at det må være muligt de fleste steder de kommer, hvis målet også er at vise den grønlandske kultur.

Åben for dispensation

Naaja H. Nathanielsen er dog åben for, at der laves en dispensation, som kan gives til selskaber, der opererer i ubeboede områder af landet.

Hun opsummerer krydstogtselskabernes muligheder under den foreslåede lov således:

• De kan købe en eller flere lokale operatører, der sejler med og laver deres ture.
• De kan købe lokale operatører ved forskellige anløb, der udfører ture for dem.
• Hvis selskaberne ikke vil købe lokale, har de to år fra ikrafttrædelsen til at oprette et lokalt selskab, hvor størstedelen af ejerskabet er på grønlandske hænder.

- De steder, hvor der ikke er lokale operatører, er vi villige til at se på muligheder. Men som udgangspunkt skal de som alle andre indrette sig efter loven, udtaler Naaja H. Nathanielsen.

Hun vil være særligt opmærksom på, at en dispensationsmulighed ikke modarbejder målet om lokal forankring af turismen og et større lokalt udbytte af turismen:

- Derfor kan jeg heller ikke love, at vi kommer i mål med dette, men vi er i gang med at se på formuleringer, vi vil fremsende til Inatsisartut, oplyser Naaja H. Nathanielsen.

Forslaget til en ny turismelov skal ifølge planen andenbehandles 15. november.