50 entreprenante kvinder mødtes i Nuuk

Der er for få kvindelige iværksættere her i landet, og det er et problem, for kvinder er rigtigt gode til at starte virksomheder, lyder det ved et arrangement for kvindelige iværksættere.

De omkring 50 deltagere var både nuværende og fremtidige iværksættere i mange forskellige brancher. - Emil Nørgaard Stach
De omkring 50 deltagere var både nuværende og fremtidige iværksættere i mange forskellige brancher. - Emil Nørgaard Stach
De omkring 50 deltagere var både nuværende og fremtidige iværksættere i mange forskellige brancher. - Emil Nørgaard Stach
De omkring 50 deltagere var både nuværende og fremtidige iværksættere i mange forskellige brancher. - Emil Nørgaard Stach
De omkring 50 deltagere var både nuværende og fremtidige iværksættere i mange forskellige brancher. - Emil Nørgaard Stach
Offentliggjort

Omkring 1/3 af iværksættere her i landet er kvinder. Det er, når man ser bort fra de selvstændige indenfor fangst og fiskeri. Tælles de med, står kvinderne kun for 1/6 af virksomhederne.

Og det skal der laves om på. Det mener advokat Britta Keldsen, som er selvstændig erhvervsdrivende og initiativtager til arrangementet som blev afviklet i samarbejde med GrønlandsBanken onsdag. Hun fremhæver ligesom flere andre af aftenens oplægsholdere, at kvinder generelt har ret godt styr på tingene, når de starter virksomhed. Men hun mener, at især én ting kan være en forhindring for, at kvinder kaster sig ud i iværksættereventyret.

- Væk med perfektionisten. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre både at tjene penge og være perfekt i alt, hvad man gør – derfor Speed before perfection, lyder hendes første råd.

Hun understreger, at man som nystartet altid vil opleve modgang og udfordringer men, at det blot betyder, man skal rejse sig igen og lære af sine fejl. Og så er der lige det der med at få solgt sine produkter.

- Det er ikke alle, der synes, det er lige sjovt at skulle sælge sig selv eller sine produkter. Men det er en nødvendighed for at tjene penge, så det er bare med at komme ud over stepperne, slår hun fast.

Det gode eksempel

En af de kvinder som har været i gang længe, og som har oplevet både op og nedture i forsøget på at lave en succefuld virksomhed er Louise Berthelsen fra Nuuk Couture. Hun har gjort sig mange erfaringer og mener selv, at hun har lavet alle de fejl, der kan laves, når man starter virksomhed, Alligevel lever hun i dag af det, hun brænder allermest for.

Hun opfordrer de tilstedeværende kvinder til at komme ud af busken og i gang, og så har hun et virkelig vigtigt råd til de kommende forretningsdrivende.

- Lær at sætte pris på dine produkter eller services, selvom det er svært, ellers kommer du ikke til at tjene penge.

Direktøren i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, bød ind med nogle pointer om kvinder som iværksættere, som kom frem under den seneste Future Greenland konference:

  • Det er OK at være dygtig og tjene penge, og man skal også turde at sige det højt.
  • Mange kvinder tænker, at de hellere vil lykkes i det små end fejle i det store.
  • Kvinder frygter oftere at fejle, og er generelt mere perfektionistiske. Men man kan godt risikominimere uden at sætte sit hus på spil.
  • Diversitet er at kvinder får lov til, og giver sig selv lov til, at være kvinder og ikke små mænd.
  • Kvinder oplever at have en smallere sti at gå på – de får mindre taletid og afbrydes oftere.

Kvinder har styr på tingene

Erhvervskundechef i Grønlandsbanken, Anders Dessau, oplever, at kvindelige iværksættere er godt forberedt, detaljeorienteret og på forkant med tingene og, at de kan være mere realistiske med forretningen og udarbejdelsen af budgetter end mænd.

Han peger på, at nogle forhindringer, der ses oftere hos kvinder end mænd er større tvivl og usikkerhed på egne evner og at kvinder ofte er mere tryghedssøgende end mænd, hvilket ikke altid er foreneligt med livet som selvstændig erhvervsdrivende.

Udover motivation og mod blev der talt om lovgivning, skatteregler, finansiering og forretningsplaner, forsikringer og pension.

Med til arrangementet ud over de 50 kvinder hvoraf lidt under halvdelen markerer, at de allerede driver en virksomhed, så var Nalik Ventures, GrønlandsBanken og Arctic Law og Grønlands Erhverv med onsdag aften.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS