Entreprenør bygger fabrik: Vil levere elementer til store byggerier

MT Højgaard opfører elementfabrik i Qinngorput i Nuuk med en halv snes ansatte. Tidligere på ugen var der rejsegilde på fabrikken, der starter produktionen i begyndelse af næste år.

Tirsdag i denne uge var der rejsegilde på entreprenørselskabet MT Højgaards fabrik i Qinngorput i Nuuk, der koster 15-20 millioner kroner at bygge. Produktionen af betonelementer ventes at starte i begyndelsen af 2020.

Der er et stort behov for nye boliger, kollegier, daginstitutioner og en ny stor skole i Nuuk. I begyndelsen af næste år satser en af Danmarks største entreprenørselskaber, MT Højgaard, på at være klar med en produktionsvirksomhed til 15 til 20 millioner kroner i Nuuk, der kan gøre det hurtigere og forhåbentlig også billigere at opføre store byggerier.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

I tirsdags var der rejsegilde på koncernens nye betonelementfabrik i Qinngorput. Under tørre og sikre indendørs arbejdsforhold skal virksomhedens medarbejdere stå for produktion af præfabrikerede betonelementer. Fra fabrikken i Qinngorput bliver elementerne kørt til byggepladserne, hvor de samles. Det giver mange fordele sammenlignet med at støbe betonen på stedet, som er den mest benyttede metode i Nuuk, mener MT Højgaard.

Læs hele artiklen på Sermitisiaq - få adgang til avisen herunder:

Powered by Labrador CMS