Ens priser på fastnet

Tele-Post indfører ens priser på opkald fra fastnettelefoner overalt i landet, og sætter samtidig prisen ned.

Tele-Post indførte mandag lavere takster på telefonopkald på fastnet, og samtidig bliver priserne ens uanset hvor i landet man ringer. Landsstyret har netop godkendt et forslag fra TELE-POST om en ensartet nationaltakst for hele andet.

Det betyder, at man nu kan ringe til den anden ende af landet til samme pris, som det koster at ringe internt i en by.

Prisen bliver 44 øre per minut i dagtimerne mod 99 øre og 22 øre per minut i aften- og nattetimerne mod 49 øre.

- Det er under halv pris i forhold til de nuværende landstakster, og det svarer til en samlet besparelse for vores kunder på 3,7 millioner kroner om året, skriver Tele-Post i en pressemeddelelse.

Samtidig bliver det muligt på længere sigt at tage sit telefonnummer med sig, hvis man flytter til en anden by, oplyser Tele-Post.

Powered by Labrador CMS