Hans Enoksen: Fiskeriselskaber skal aflevere ulovlige kvoter tilbage
Under præsentationen af den nye koalition fremkom Parti Naleraqs formand Hans Enoksen med en beskyldning mod fiskeriselskaber for at tilegne sig kvoter de skulle have fremskaffet på ulovlig vis og han bebuder at disse kvoter skal afleveres tilbage.
Hans Enoksen sagde følgende under pressemødet:
”Alt står i loven! Selskaberne kan kun eje 33,3 procent og de kystnære fiskere 15 procent. De har i dag meget store overskridelser. Vi kører i dag ulovligt på det område, det er derfor vi vil have ordnet forholdene, de selskaber der overstiger kravene skal gå tilbage til de gældende grænser. Det er aldeles ikke ensbetydende med at vi vil fratage dem alle deres kvoter, men loven må følges, det kan sammenlignes med at vi alle skal leve under lovgivningen, når vi overtræder de gældende regler, bliver vi irettesat, derfor må de selskaber der har tilegnet sig kvoter returnere kvoterne!”
Vi har interviewet Hans Enoksen på baggrund af hans udsagn om ulovlighederne:
- Hvordan det har kunnet lade sig gøre at begå ulovligheder?
- De laver fiskeriselskaber eller også køber de sig ind i andre fiskeriaktører, og deres ejerskab er således blevet meget dominerende!
- Hvor omfattende er problemet?
- Lige nu kan jeg ikke give tal på hvor omfattende det er, men vi ved alle sammen at de (selskaberne) køber sig ind i andre fiskeriaktører, og dermed har tilegnet sig meget store ejerandele og kvoter.
- Hvorfor har man ikke grebet ind, hvis der er blevet begået ulovligheder?
- Vi har slås om loven i meget lang tid, og vi er nået hertil fordi man ikke kan blive enige, og det er derfor meget vigtigt at fiskeriloven bliver færdiggjort, da kvoterne må fordeles til flest som muligt.
- Har I som politisk ansvarlige ikke overvejet at anmelde selskaberne til politiet, hvis I har haft kendskab til ulovlighederne?
- Det er fordi de også har mulighed i loven, der er en sætning ”direkte eller indirekte” som er indarbejdet i loven, og denne sætning er en af de ting der må rettes.
- Vil det sige at de alligevel ikke har begået ulovligheder?
- De må højest eje 33,3%, men i og med at de køber sig ind i andre, er deres ejerandel steget kraftigt. Det forhold at de selv går ind i andre aktører og opkøber dem er jo noget de selv er herre over, men vi siger at de omgås reglerne, og at det er nødvendigt at vi laver ændringer på loven.
- Så der er i realiteten tale om svaghed i loven og ikke decideret ulovligheder?
- Eksempelvis må fiskere der ikke opbruger deres kvoter i adskillige år, levere deres kvoter tilbage, og de er jo ellers er forpligtiget til det.
- Hvor omfattende er problemet med ikke tilbageleverede kvoter?
- Der er tale om op til 7.000 tons hvert år der angiveligt bliver overført til andre fiskere i kysten.
- Du sagde selv at ”vi kører på ulovlig vis”, men i har i Naalakkersuisut ladet det køre uden at skride ind, hvorfor har I set passivt til?
- Det må I journalister selv undersøge, i stedet for at søge at indhente ideer fra andre, se dog realiteterne i øjnene!
- Jamen, I mener at der er blevet begået ulovligheder og på den anden side påpeger I, at de unge i Grønland har svært ved at komme ind i fiskeriet, det hænger jo ikke sammen?
- Vi har den svaghed at vaner bliver til traditioner, på trods af manglende lovhjemmel!
- Så I peger på at der pågår ulovligheder på grund af huller i fiskeriloven?
- Ja!
- Hvordan vi i lukke hullerne og hvad skal der til for at hullerne lukkes?
- Fiskeriloven skal igennem gennemgribende ændringer, den kommer i høring i organisationerne og offentligheden, for til sidst at blive taget op i Inatsisartut, vi kan ikke ændre den fra den ene dag til den anden, for vi skal jo følge de lovgivningsmæssige rammer, svarer Hans Enoksen (PN) der ikke vil komme ind i detaljer om hvilke ændringer der lægges op til fra den nye koalitions side.