fiskeri
Enoksen vil have fiskerne i Sydgrønland til havs
Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst opfordrer fiskerne i Sydgrønland til at stifte et selskab, så de kan deltage i det havgående fiskeri.
Det kystnære fiskeri i Sydgrønland har gået i stampe i de seneste år. Samtidig fisker fartøjere andre steder fra i det havgående fiskeri.
Det er det billede, der tegner sig for naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Hans Enoksen (PN) efter et besøg i regionen.
Lokalt selskab skal købe havgående fartøjer
Han mener, at de lokale fiskere skal få del i det havgående fiskeri.
- Fiskerne føler sig som tilskuere for udefrakommende fiskefartøjer, der fisker i deres nærområde. Derfor har jeg opfordret dem til at stifte et selskab, som skal bane en vej for anskaffelse af en havgående fiskefartøj, skriver Hans Enoksen (PN) i en pressemeddelelse.
Jollefiskerne har kun få fisk, som de kan indhandle i de tre indhandlingssteder i Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik. De felter de fisker på indeholder nemlig ikke de store mængder fisk.
Det er på den baggrund, at Hans Enoksen (PN) nu opfodrer de lokale fiskere at stikke til havs.
- Hvis fiskerne ikke skal sakke gevaldigt bagud, må der tages nye initiativer for at de kan klare sig i hverdagen. Et af initiativerne er at de anskaffer sig et havgående fiskefartøj, som kan producere fisk ombord, hvor en del af fangsten landes til et landbaseret indhandlingssted, lyder hans forslag.
Håb om rejefiskeri
Samtidig vil Hans Enoksen (PN) åbne op for et forsøgsfiskeri efter rejer i de kystnære områder. Der har nemlig de seneste år ikke været rejefiskeri udenfor Sydgrønland.
Der er af samme årsag ingen indhandlingsteder for rejer i Sydgrønland, og derfor vil fangsten skulle produceres ombord, hvis det viser sig, at der er grundlag for rejefiskeri i området.