urandebat

Hans Enoksen fastholder uran-udtalelse

Tidligere formand for Siumut Hans Enoksen er fortsat imod uranudvinding

Medlem af Inatsisartut for Siumut Hans Enoksen vil ikke tillade uranudvinding, men han støtter udvinding af uranholdige mineraler

Medlem af Inatsisartut for Siumut Hans Enoksen stemmer for en ophævelse af nultolerancen over for uran, når Inatsisartut torsdag 1.-behandler beslutningsforslaget om ophævelse af nultolerancen.

Men han er stadig imod direkte udvinding af uran.

Læs: Enoksen, hvad sagde du lige i 2009 om uranudvinding?

- Siumut aldrig har og aldrig vil acceptere uranudvinding i Grønland.

Sådan lød ordene fra Hans Enoksen i april 2009 i en pressemeddelelse, han sendte ud som formand for Siumut. Han fortæller nu til Sermitsiaq.AG, at han ikke har ændret holdning.

Læs: Deltag i afstemning om uran

Enoksen: Siumut er imod uranudvinding
- Siumut er imod uranudvinding, og jeg vil heller ikke acceptere, at der bliver udvundet uran i Grønland, siger Hans Enoksen dagen før urandebatten i Inatsisartut.

Læs: Uranmodstand i Narsaq

Naalakkersuisoq for råstoffer Jens-Erik Kirkegaard fra Siumut fremlægger beslutningsforslag om ophævelse af nultolerancen mod uran torsdag, og forslaget bliver 2.-behandlet den 24. oktober.

Se: Flere billeder fra uranmodstand i Nuuk

- Det, der ligger i forslaget, er, at vi åbner muligheden for at udvinde uranholdige mineraler. Men der bliver ikke tale om egentlig uranudvinding, siger Hans Enoksen.

- Hvordan vil I sikre, at uranen bliver håndteret forsvarligt?

- Medlemmer af Inatsisartut er ikke teknikere. Der bliver lavet grundige undersøgelser. Der vil heller ikke komme udvinding af uranholdige mineraler, hvis der er sundhedsmæssige og miljømæssige problemer for befolkningen og omgivelserne, siger Hans Enoksen.

Se: Galleri: Demonstration mod uran mødte en mur

Powered by Labrador CMS