Qaasuitsoq Kujalleq

Enok Sandgreen: Jeg bliver borgmester i Qaasuitsoq Kujalleq

Siumut og Atassut har indgået aftale i Qaasuitsoq Kujalleq. Siumuts Enok Sandgreen bekræfter over Sermitsiaq.AG, at han bliver borgmester

Siumuts Enok Sandgreen bliver borgmester i Qaasuitsoq Kujalleq

Nu er det afgjort.

Siumut med Enok Sandgreen i spidsen har indgået aftale med Atassut i Qaasuitsoq Kujalleq.

Dermed bliver Enok Sandgreen borgmester i den kommende kommune. Det bekræfter han overfor Sermitsiaq.AG.

Han oplyser, at Naja Petersen fra Atassut bliver 1. viceborgmester i Qaasuitsoq Kujalleq.

- Vi er glade for at have indgået aftale med Atassut, og vi har lige underskrevet aftalen. Det bliver en stor udfordring at være borgmester, for vi skal finde nye veje til at opbygge kommunen. Vi skal først og fremmest arbejde for at få en stabil økonomi, siger Enok Sandgreen til Sermitsiaq.AG.

Atassuts Naja Petersen, der afgjorde hvem der bliver borgmester i Qaasuitsoq Kujalleq, bliver også formand for socialudvalget, og skal være medlem af økonomiudvalget, oplyser Enok Sandgreen.

Powered by Labrador CMS