Arctic Winter Games

Enighed: Den vigtigste lære fra AWG 2014

- Det har været en utrolig lærerig og spændende oplevelse at overvære AWG 2014, siger tre politikere fra Kommuneqarfik Sermersooq samstemmende

Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup fra IA, 2. viceborgmester Martha Abelsen fra Siumut og næstformand i Udvalg for Børn, Familie og Skole Uju Petersen fra IA er kommet hjem fra en oplevelsesrig uge i Fairbanks

Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup fra IA, 2. viceborgmester Martha Abelsen fra Siumut og næstformand i Udvalg for Børn, Familie og Skole Uju Petersen fra IA er kommet hjem fra en oplevelsesrig uge i Fairbanks.

Det har givet politikerne et godt indblik i, hvordan man afvikler en så stor begivenhed som AWG. De tre positive politikere glæder sig til, at AWG bliver afholdt i Grønlands hovedstad i 2016.

- På rejsen til Fairbanks har jeg, både som politiker og observatør, fået indtryk af og fået bekræftelse på, hvor stort det bliver, når AWG 2016 skal gennemføres i Nuuk. Vi har fået tilegnet os en masse viden og en masse idéer under hele ugen, som skal bruges, når vi skal løse vores fælles opgave - vores eget værtskab i 2016, siger Martha Abelsen.

- Vi har brug for alle og rigtig mange frivillige er nødvendige samarbejdspartnere for, at alle 2.000 gæster kan føle sig velkommen i vores land. Lad os vise, at Grønland kan koordinere et arrangement af den kaliber. Vi inviterer til samarbejde.

Den vigtigste lære fra AWG 2014
Hun bakkes op af Asii Chemnitz Narup:

- Naturligvis er afviklingen af legene i marts 2016 vigtige. Men det vigtigste er anledningen til at styrke vores demokrati, øge vore kompetencer, skabe større identitet og åbne os op mod verden gennem vores deltagelse i AWG 2016. Vi lærer at håndtere store begivenheder og kan give erfaringer og oplevelser videre til vores ungdom.

Borgmester Asii Chemnitz Narup, Martha Abelsen og Uju Petersen ønsker tillykke til alle deltagere fra Grønland:

- Tillykke med de 60 medaljer. Og et stort tak til alle kulturarrangører for et flot show - sikke talenter. I var alle rigtig gode ambassadører for Grønland.

Læs artikler om Arctic Winter Game her

Powered by Labrador CMS