Der er nu endelig olie-frit vand i hele Uummannaq

Det er blevet vurderet, at vandet i den vestlige del af ledningsnettet i Uummannaq, nu er af tilfredsstillende kvalitet og derfor må anvendes som drikkevand. Dermed har hele byen rent vand

Borgerne i Uummannaq skal ikke længere frygte, at der er forurening i deres drikkevand.

Selvstyret skriver nemlig i en pressemeddelelse, at vandet i hele Uummannaq nu kan anvendes til drikkevand.

- Departementet for Natur og Miljø har fredag i samråd med landslægen vurderet, at vandet i den vestlige del af ledningsnettet i Uummannaq, nu er af tilfredsstillende kvalitet og derfor må anvendes som drikkevand, meddeles det.

For to måneder siden

11. september blev drikkevandet i Uummannaq forurenet med transformerolie. Forureningen blev opdaget den 20. september, hvorefter vandforsyningen gennem vandhaner blev stoppet omgående.

En menneskelig fejl betød, at borgere i en hel by kunne blot forsynes med vand, ved selv at tappe vand i 12 vandbeholdere, der er placeret rundt omkring i byen.

Powered by Labrador CMS