Embedsmænd efterlyser sprogpolitik
Er hjemmestyret interesseret i at uddanne medarbejdere, der kan og vil grønlandsk? Spørgsmålet stilles af foreningerne for offentligt ansatte jurister, økonomer og andre akademikere.
DJØFs Fællesklubs og ASG forstår ikke at hjemmestyre ikke prioriterer grønlandsk kurser for ”enkeltsprogede” medarbejdere.
- I Siumut og Atassuts koalitionsaftale står der, under overskriften ”fælles ansvar og samarbejde”, at Landsstyret agter at udforme en klar grønlandsk sprogpolitik og klare retningslinjer for anvendelsen af det grønlandske sprog i den offentlige administration. Heri ligger ifølge koalitionsaftalen tilbud til ikke-grønlandsksprogede ansatte om undervisning i det grønlandske sprog.
- Hvornår går dette i gang, spørger bestyrelserne for DJØFs Fællesklub og ASG.
- De fleste af os har søgt en stilling, hvor kendskab til grønlandsk er en fordel, men det er et stort mindretal, der igennem vores arbejde har fået tilbudt undervisning i grønlandsk. Betyder det, at det kun er en fordel i forbindelse med selve ansættelsen, mens det, når man er blevet ansat, er mindre vigtigt? Dette får os til at spørge: Er Hjemmestyret interesseret i at uddanne akademiske medarbejdere, der kan og vil grønlandsk?
- Der er ikke tal for, hvor mange der faktisk er interesserede i et grønlandsk kursus, hvor mange der får et kursus, eller hvor mange der får afslag, men en temperaturmåling mellem DJØFs Fællesklubs og ASGs medlemmer tyder på, at Sprogcenterets intensive kurser får ros, hvis man bare får lov til at tage afsted. Det er dyrt med kursusafgift, rejse og dagpenge, og samtidig skal direktoratet eller institutionen undvære medarbejderen i to uger.
- Hjemmestyrets kurser kræver, at medarbejderen er væk en uge, men spørgsmålet er, om kurset kommer op at stå, eller om det bliver aflyst, som så mange andre af Hjemmestyrets interne kurser.
- Tilbage er ASGs kurser, som er meget populære, men som foregår i medarbejderens fritid efter en lang arbejdsdag, og hvor ASG afholder kursusudgifterne for medlemmer, mens medarbejderen selv skal betale sine bøger. Disse kurser er i øvrigt så populære, at der er ventelister.
- Kan det virkelig være rigtigt, at undervisning i grønlandsk er et fagforeningsspørgsmål, mens al anden efter- og videreuddannelse sker i arbejdstiden og betales af arbejdsgiver?
I Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner er der ca. 150 DJØFere og ca. 200 andre akademikere organiseret i ASG.