Elever fra USK skal til Folketingets ungdomsparlamentsdag
To elever fra Ukaliusaq skolen i Nuuk får nu mulighed for at være med til at sætte dagsordenen på Christiansborg.
To elever fra USK i Nuuk er blandt de 179 udvalgte elever, der skal sidde i de grønne stole og diskutere og stemme om de lovforslag, som eleverne selv har udformet.
Andreas Lindqvist
To elever fra Ukaliusaq skolen i Nuuk er blandt de 179 unge, der er udvalgt til at være med, når Folketinget holder ungdomsparlamentsdag mandag den 27. januar 2020.
Den dag skal 8.- og 9. klasseelever afløse politikerne i Folketingssalen på ungdomsparlamentsdagen (UP-dagen).
Det oplyser Folketingets kommunikationsenheden i en pressemeddelelse.
- På UP-dagen skal eleverne møde i Folketinget for at diskutere og stemme om de lovforslag, som de selv og andre unge har udarbejdet i undervisningen på deres skoler. De skal behandle forslagene i de respektive udvalg og deltage i spørgetimen, og til sidst bliver elevernes endeligt vedtagne lovforslag overrakt til Folketingets formand og til repræsentanter for de ungdomspolitiske partier, oplyser Folketingets kommunikation.
Unge i Rigsfællesskabet samles
Hvert andet år inviterer Folketinget 8.- og 9. klasseelever fra skoler i Danmark, Grønland og Færøerne til at deltage i Ungdomsparlamentet. De 179 elever fra 60 forskellige klasser og deres lærere udvælges til at deltage i UP-dagen på Christiansborg på baggrund af deres indsendte lovforslag.
Formålet med ungdomsparlamentsdagen er at give eleverne en bedre forståelse for demokratiets spilleregler og for, hvordan lovgivningsarbejdet i Folketinget fungerer.
Stormvarsel for Tasiilaq DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...