Gå til hovedindhold

Elektronisk musiker nomineret til stor pris

Andachan er nomineret til Nordisk Råds musikpris 2022 for albummet 'Visualize Happiness'.

Den elektroniske musiker, 27-årige Anda Otto Schmidt med kunstnernavnet 'Andachan', er nomineret til Nordisk Råds musikpris 2022, og har dermed mulighed for at modtage prisstatuetten Nordlys og 300.000 danske kroner.

Han er nomineret for prisen for sit album fra sidste år, Visualize Happiness.

- Jeg er overrasket over at blive nomineret til prisen, da jeg ikke har forventet, at albummet ville blive bemærket. Så jeg var i et mindre chok, da jeg for knap én måned siden fik mail om, at jeg var nomineret til prisen, siger han til Sermitsiaq.AG.

Fra metal til elektronisk musik

Hans musik er nyskabende, og hans måde at kombinere sproget med elektroniske beats på, er inspirerende og giver ny energi i den grønlandske musikbranche, fremgår det blandt andet for hans nominering.

Det er hans andet album i musikgenren 'dubstep' og 'electronic dance music'.

- Til at starte med lavede jeg aldrig elektronisk musik. Jeg spiller guitar, og spiller metalmusik. Jeg har været med i et band, da jeg gik på GUX her i Sisimiut, men bandet gik i opløsning. Derefter tænkte jeg på, om hvad jeg ville så lave af musik. Så begyndte jeg at lære elektronisk musik alene, så jeg kunne optræde, fortæller Anda Otto Schmidt.

Drøm om gennembrud i udlandet

Hans drøm er at spille på den internationale scene.

- Jeg har spillet i Danmark i 2020, men jeg vil spille på lidt større festivaler i udlandet i fremtiden. Derfor er det fedt, at jeg er blive nomineret til denne pris, da den kan være med til at fremme mit internationale gennembrud, siger han.

Anda Otto Schmidt ser frem til at holde koncerter blandt andet i Akisuanerit Festival i Nuuk samt Nipiaa Rock Festival i Aasiaat.

- Coronaperioden har været lang, derfor glæder jeg mig ekstra meget til at optræde. Jeg har haft muligheden for at spille et par gange under pandemien her i Sisimiut, men det har været begrænset, lyder det fra Anda Otto Schmidt.

Vinderen af Nordisk Råds musikpris afsløres den 1. november i den finske hovedstad, Helsinki.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER