Ekstra uddeling fra Inuuneritta Puljen

Der kan søges midler til dækning af udgifter til røg- og alkoholfrie julearrangementer med f.eks. sund mad og sunde aktiviteter.

Inuuneritta ønsker at markere det første år med Grønlands Folkesundhedsprogram ved en ekstra juleuddeling, hvor der kan søges midler til dækning af udgifter til røg- og alkoholfrie julearrangementer.

Inuuneritta Puljen vil gerne give midler til arrangementer, som styrker båndene mellem familiens generationer og i venskaber, fordi "et godt liv tager afsæt i vores nære relationer".

Derfor kan idéer til arrangementer være:

? Beboere på alderdomshjemmene inviterer børnebørn og oldebørn til hyggedag med fortællinger fra gamle dage

? Ungeforeninger inviterer ældreforeninger til et moderne julearrangement

? Familier mødes i forsamlingshuset til juleklip og –hygge

Der kan også søges om midler til andre julerelevante arrangementer og ”events”.

Ansøgningsfristen er 21. november 2007, og uddelingen sker umiddelbart derefter.

Ansøgningen til Inuuneritta Pulje skal sendes til Direktoratet for Sundhed, Postboks 1160, 3900 Nuuk, og alle ansøgninger skal skrives på ansøgningsskemaet, som findes på www.peqqik.gl eller www.paarisa.gl .

Powered by Labrador CMS