Gå til hovedindhold

Ekstra helikopterbesætning indsættes

Borgerne i Upernavik kan glæde sig over, at Naalakkersuisut har valgt at bruge midler på en ekstra helikopterbesætning til området

Naalakkersuisut har godkendt, at man i perioden januar til marts 2019 indsætter en ekstra helikopterbesætning i Upernavik. Før forstærkningen kan træde i kraft, skal der dog forhandles med Air Greenland, som skal leverer den ekstra besætning.

Tidligere i december godkendte Naalakkersuisut, at man indsætter en ekstra helikopter i Sydgrønland for at komme problemer med transporten til livs.

Og nu skal der altså en ekstra besætning til Upernavik for at ”styrke robustheden ved helikopterbetjeningen i regionen”, som det formuleres på Naalakkersuisuts hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Naalakkersuisut: Ekstra helikopter i Sydgrønland godkendt

 

Prisen for den ekstra besætning i perioden januar til marts lyder på 1,29 millioner kroner. De penge skal findes på den hovedkonto i finansloven, der hedder Reserve til ny initiativer.

Godkendelsen sendes videre som en hastesag til finansudvalget, der også skal godkende bevillingen om en ekstra besætning.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER