råstoffer
Eks-naalakkersuisoq erkender mangelfuld borgerinddragelse
Tidligere medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit erkender i en KNR-dokumentar, der bliver sendt onsdag aften, at borgerinddragelsen ikke har været god nok under IA’s tid i Naalakkersuisut
Når KNR’s Qulaarpaa sætter fokus på borgerinddragelse inden for råstofprojekter i onsdagens udsendelse, vil en dokumentar, der er udarbejdet af ICC og WWF Verdensnaturfonden blive vist.
Ifølge WWF erkender tidligere medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit i udsendelsen, at borgerinddragelsen ikke har været god nok i IA’s regeringstid.
Dokumentaren bliver sendt klokken 19.30 på KNR TV og vil blive efterfulgt af en politisk debat om borgerinddragelse i råstofprojekter. Den grønlandske debat starter klokken 20.00, mens den danske starter klokken 20.30.
Som Sermitsiaq.AG skrev tirsdag, så har Naalakkersuisut inviteret til oplysningsmøder om uran i Sydgrønland i næste uge, der i lighed med sidste års borgermøder om uran vil være uden politisk deltagelse.
Læs: Oplysningsmøder om uran i Sydgrønland