Efterskole i Kangerlussuaq

Elever, der står på venteliste til efterskolen i Qasigiannguit, kan nu i stedet komme på efterskole i Kangerlussuaq.

Unge får nu alligevel mulighed for at komme på efterskole i Kangerlussuaq. Foto Leiff Josefsen.

Fra 14. september i år har 80 unge mulighed for et 40 ugers efterskoleophold i Kangerlussuaq med fokus på idræt, teater, kreative værksteder og de almindelige skolefag.

Eleverne forventes, at have afsluttet folkeskolen og vil til næste sommer kunne indstille sig til den afsluttende evaluering i ét eller flere fag med henblik på at forbedre prøvekaraktererne, .

Landsstyret har besluttet, at eleverne, der står på venteliste på Villads Villadsens Efterskole, skal have mulighed for at komme på efterskole i Grønland. 150 unge har søgt de 80 pladser i Qasigiannguit. Desuden vil øvrige unge, der ikke er kommet ind på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, kunne søge efterskolen i Kangerlussuaq.

Efterskolen i Kangerlussuaq vil blive oprettet som en afdelingsefterskole under Villads Villadsens Efterskole.

– Denne konstruktion har man været positiv overfor i bestyrelsen, udtaler skolens formand, Nuka Kleemann, der forventer, at man kører en fælles administration og måske kan trække på hinandens ressourcer i andre sammenhænge, hvor det er formålstjenligt, slutter han.

Der er i dette skoleår gennemført en grundig evaluering af de 4 midlertidige efterskoler, der blandt andet viser, at efterskoleform i Grønland medvirker til at bryde den negative sociale arv for en særlig målgruppe af unge.

Ansøgningsskema kan hentes på: www.vve.gl

Powered by Labrador CMS