Efterlyser vinder af bilpræmie

En heldig person går rundt med lod nummer 706 og har dermed vundet en bil. Men vinderen har endnu ikke meldt sig.

Mange var mødt op i Brugsen, da lodtrækningen fandt sted. Foto: Ulla Arlbjørn/KNB

Der er grund til at kigge lommerne grundigt igennem, hvis man har deltaget i Rotarys store lodtrækning i Nuuk om en Fiat 500 til en værdi af 182.000 kroner.

Lykkens gudinde trak lod nummer 706 i weekenden, men indtil nu har ingen meldt sig.

Den heldige kan henvende sig til Brugsen i Nuuk med lodsedlen senest den 31. januar.

Overskuddet fra lotteriet går ubeskåret til Rotarys Hjælpefond, der blandt andet støtter børn, unge og sociale aktiviteter.

Powered by Labrador CMS