Effektivisering skal løfte fiskeriet i Kullorsuaq

Det er ikke nødvendigt at bygge en ny fiskefabrik for at øge produktionen og skabe nye arbejdspladser i Kullorsuaq, mener Arctic Fish Greenland A/S

– Arctic Fish Greenlands ledelse har lige fra starten været visionær med hensyn fiskerierhvervets udvikling i Upernaviks to nordligste bygder. Hvis vores nuværende målsætninger bliver realiseret, erder udsigt til markant forbedring af erhvervsforholdene i Kullorsuaq, siger Timotheus Petersen.

Arctic Fish Greenland A/S’ nye fiskefabrik i Nuussuaq blev for nylig taget i brug, og selskabet har ingen planer om at investere endnu et større millionbeløb til et fabriksbyggeri i Kullorsuaq.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Alligevel kan selskabet med glæde meddele, at man er i gang med at udarbejde et nyt koncept, der skal øge produktionen i Kullorsuaq. Nu er man nemlig i gang med at udskifte de gamle tunnelfrysere i fiskefabrikken, ligesom der udføres en større renovering af fabrikken. Under renoveringen kunne man, ifølge selskabets direktør Frederik Olsen, konstatere, at der faktisk er mulighed for, at øge produktionskapaciteten markant ved at udskifte produktionsmaskineriet med mere tidssvarende anlæg.

Andre udskæringer

På nuværende tidspunkt nedfryses hellefisk uden hoved og hale. Men hvis de nye produktionsmaskiner bliver installeret, vil der være mulighed for at producere Japan udskæring, såkaldte j-cut, hvor hoved og hale indfryses til eksport, forklarer direktøren.

Efter Arctic Fish Greenland A/S blev stiftet i 2017, der er Royal Greenlands datterselskab, og overtog driften af fiskerfabrikkerne i både Nuussuaq og Kullorsuaq, er der kommet skub i udviklingen i fiskerierhvervet i de to bygder. Og ledelsen laver løbende evaluering af driften af fiskefabrikkerne, siger Frederik Olsen.

Læs hele artiklen i Sermitsiaq – få adgang via linket herunder

Powered by Labrador CMS