Gå til hovedindhold

EB: Julie Berthelsen stiller op i Melodi Grand Prix

Den grønlandske sangerinde Julie Berthelsen stiller op i dette års Melodi Grand Prix, erfarer Ekstra Bladet.

En 39-årige sangerinde Julie Berthelsen, der tidligere har deltaget i talentshowet Popstars, har fået mundkurv på indtil et officielt pressemøde senere på måneden afslører de ti deltagere.

Til Ekstra Bladet siger den populære sangfugl:

- Det ville være sjovt at tale om, men på nuværende tidspunkt har jeg ingen kommentarer.

Fantastisk sangerinde

Chefen for sangkonkurrencen, der ligger i regi af Danmarks Radio, underholdningschef Jan Lagermand Lundme siger til det danske tabloidmedie:

- Hun er jo en fantastisk sangerinde, og en gang vil det da være skønt at få et grønlandsk islæt i Grand Prix’et. Så må vi se, om det bliver til februar, siger underholdningschefen.

Den 31. januar afsløres det, hvem der stiller op til konkurrencen, der afvikles i Boxen i Herning lørdag den 23. februar.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER