Dyrt år for politikerne: Blodrødt regnskab

Partierne i Inatsisartut har kæmpet sig ud af det økonomiskehængedynd, flere af dem befandt i for år tilbage. Men nu skal noglestramme livremmen. - Der er tre årsager til underskuddet, siger ErikJensen.

Demokrati koster penge.Politikerne skal møde hinanden– og vælgene, og i valgår erudgifterne naturligt nok skruet ivejret. 2021 blev derfor et dyrt årfor partierne, skriver avisen AG.

Politikernes vigtigste opgave er at sikre en robust samfundsøkonomi. En mission, som løses ganske godt i disse år.

Men hvad med partiernes egne pengesager?

Det giver partiorganisationernes årsrapporter altid et fingerpeg om. Regnskaberne er nu offentligt tilgængelige og dermed til frit skue for dem, der har lyst til at snuse lidt rundt i, hvad politikerne bruger de offentlige støttemidler til.

Det skriver avisen AG.

Ét parti – nemlig landets ældste, som blev stiftet i juli 1977 i Upernaviarsuk ved Qaqortog – skiller sig i år ud fra de andre. Siumut-toppen noterer selv dette i årsrapportens ledelsesberetning:

- Resultatopgørelsen for 2021 udviser et underskud på 967.000 kroner mod et overskud på 184.000 i 2020. Ved ultimo 2021 har partiet en negativ egenkapital på 809.000, mod positiv egenkapital på 158.000 i 2020.

Erik J: Møder er vigtige

Siumut havde ellers budgetteret med et mindre minus på kun 125.000 kroner. I ledelsesberetningen erklærer partitoppen, at man er i fuld gang med at sikre, at den tomme partikasse atter fyldes op.

- Ledelsen forventer, at resultatet for 2022 vil blive et overskud, og at foreningens egenkapital kan retableres over en kort årrække, oplyser hovedbestyrelsens forretningsudvalg, som har ansvaret for den daglige drift. Her sidder blandt andre formand Erik Jensen og næstformand Vivian Motzfeldt.

Læs hele artiklen om partiernes regnskaber i denne uges AG, som du kan købe adgang til her:

Powered by Labrador CMS