Dyrere at bygge

De samlede byggeomkostninger er steget med 1,5 procent i løbet af et år

De samlede byggeomkostninger er steget med 1,5 procent i løbet af et år. Foto: . Leiff Josefsen

De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 procent i perioden 1. januar 2010 til 1. januar 2011. Det viser nye tal fra Grønlands Statistik.

Udgifter til fragten tegnede sig for den største stigning med 2,8 procent. Udgifter til materialer steg med 1,5 procent, mens arbejdslønnen steg med 1,3 procent.

- I perioden 1. juli 2010 til 1. januar 2011 steg byggeomkostningsindekset samlet med 0,5 procent. Den mindre stigning kan først og fremmest tilskrives svagt stigning i udgifterne til arbejdslønnen med 0,1 procent. Fragten faldt med 1,8 procent, hvilket er på baggrund af RAL-regulering med olie- og valutatillæg. Materialerne steg med 1,2 procent.

- Udviklingen i byggeomkostningerne følger nogenlunde de danske byggeomkostninger, primært fordi stort set alle materialer importeres fra Danmark, skriver Grønlands Statistik.

Powered by Labrador CMS