Dronningens deltagelse i festen kostede 270.000 kroner

Dronningens tur til Nuuk i 2009 kostede Statskassen en stor pose penge.

Kongehuset deltagelse ved fejring af indførelse af selvstyret kostede en kvart million kroner. Derudover kommer udgifter til transporten. Foto: Jørgen Chemnitz

Under tirsdagens pressemøde i går præsenterede Statsminister Lars Løkke Rasmussen, den første af sin art årsrapporten for driftsudgifterne af Kongehuset. Rapporten viser, at turen til Grønland i juni 2009, hvor indførelsen af Selvstyret blev fejret, har kostet Statskassen 270 tusinde kroner. Rigsombudsmanden for Grønland, Søren Hald Møller har til Statsministeriet videregivet udgifternes størrelse:

- I juni 2009 aflagde Dronningen officielt besøg i Grønland. Rigsombudsmanden i Grønland har opgjort Rigsombuddets udgifter til den medgåede tid i forbindelse med besøget til cirka 270.000 kroner, skriver rapporten fra Statsministeriet.

Udover Dronningen, var Prinsgemalen, Kronprinsen og Kronprinsessen med til indførelse af Selvstyret i 2009 i Nuuk. Her tog Kronprinseparret også en dags tur til den nedlagte bygd Qoornoq. Samtidig tog Dronningen og Prinsgemalen efter ceremonierne en tur til Tasiilaq med Air Greenlands fly, hvor også forsvarets fly var indblandet.

Forsvarsministeriet rapporterer at cirka 3.2 millioner kroner i 2009 er brugt til flytransport af de kongelige. Og at Kongeskibet Dannebrog med 46 mand havde i 2009 kostet Statskassen 33.7 millioner kroner. De to sidste tal viser hele årets støtte til transport af de kongelige ved arrangementer, hvor medlemmer af den kongelige familie optræder som officielle repræsentanter for Danmark i udlandet, i Grønland og på Færøerne.

Kongehuset har i 2009 kostet Statskassen 342 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS