Gå til hovedindhold

Dronningen: Min invitation til Trump står ved magt

Den amerikanske præsident er fortsat velkommen til at besøge Danmark på statsbesøg, siger dronning Margrethe.

Selv om den amerikansk præsident, Donald Trump, aflyste et ellers planlagt statsbesøg i Danmark, må han gerne lægge vejen forbi en anden gang.

Dronning Margrethes invitation til Trump står nemlig ved magt, fortæller hun til TV2.

- Det kan jo ske, at man bliver nødt til at aflyse et besøg, og så må man se, om det bliver gentaget senere.

- Jeg regner med, at det snarere bliver, at han siger: "Nu kan jeg godt", fordi invitationen står ved magt, siger dronning Margrethe.

Det var meningen, at den amerikanske præsident skulle have besøgt Danmark 2.-3. september.

Besøget blev aflyst knap to uger inden det ventede visit, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) afviste at diskutere et muligt salg af Grønland med Trump.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER