dronningen fylder 75 år

Dronningen: Vi glæder os kolossalt meget til sommerbesøget

I anledningen af dronning Margrethes 75-års fødselsdag holdt majestæten mandag pressemøde. Her fortalte dronningen, at regentparret glæder sig meget til årets tur til Grønland

- Vi glæder os kolossalt meget til at besøge Grønland. Vi håber, det bliver et godt gensyn for alle parter, siger dronning Margrethe

På torsdag den 16. april fylder hendes majestæt dronning Margrethe 75 år, og i den anledning arrangerede kongehuset mandag eftermiddag dansk tid et sjældent pressemøde fra den smukke ’Havesalen’ på Fredensborg Slot i Nordsjælland. Flere danske medier sendte direkte TV-transmission fra mødet, hvor også Sermitsiaq.AG fik chancen for at stille ét spørgsmål til dronningen.

- Prinsgemalen og jeg glæder os kolossalt meget til at gense Grønland. Vi glæder os til at møde mange mennesker, som vi efterhånden har mødt gang på gang, sagde dronning Margrethe til Sermitsiaq.AG.

Se Margrethes grønlandske fødselsdagsfrimærke

Dronningen meddelte forinden, at prinsgemalen desværre har fået influenza og derfor ikke kunne deltage i interviewet.

Regentparret skal med Kongeskibet Dannebrog på sommertogt i Grønland fra 9. juli til og med 23. juli, og dronningen udtrykte under pressemødet, at alderen forhåbentlig ikke må forhindre de kommende nye og spændende oplevelser.

Se billeder: Dronningen hyldet i Aarhus

Håber på spændende oplevelser
- Det er altid en glæde at komme til Grønland. Jeg ser frem til vores sommerbesøg og håber på at få spændende og gode oplevelser. Vi håber, at det bliver et godt gensyn for alle parter, sagde dronningen.

For første gang nogensinde kommer regentparret på sommertogt i alle tre rigsdele. Udover besøget i Grønland kommer parret på besøg på Færøerne fra 15. til den 19. juni.

- Vi glæder også til at besøge Færøerne. Og det er faktisk første gang, vi besøger begge steder på én sommer, sagde dronningen.

Kongeskibet Dannebrog har også planer om at sejle regentparret til flere danske byer til sensommer 2015.

Læs: Datoer for regentparrets sommertogter er nu på plads

Avisen AG udgiver et stort dronningetema i forbindelse med dronningens 75-års fødselsdag den 16. april. Temaet bliver både bragt i avisen den 15. april og som gratis pdf-tillæg her på Sermitsiaq.AG

Se programmet for hele dronningens fejring i Danmark her

Powered by Labrador CMS