Dronningen er ankommet til Ilulissat
Fredag middag har dronningen taget hul på sit besøg i Grønland.

I smukt solskinsvejr er Dronning Margrethe her til middag ankommet på et fem dage langt officielt og privat besøg.
Fredag skal hun blandt andet besøge Isfjordscenteret samt på sejltur på den berømte isfjord med blandt andre formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede og borgmester Palle Jeremiassen.
LÆS OGSÅ:
Avannaa forbereder dronningebesøg i skyggen af drabssag
I aften er borgmester Palle Jeremiassen vært ved en middag i anledning af dronningens besøg i Ilulissat.
Lørdag går turen videre til Nuuk.

Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix
Programmet for besøget:
- Fredag kl. 12.30 Ankomst til Ilulissat
- Kl. 13.30 Besøg i Kangiata Illorsua – Ilulissat Isfjordscenter
- Kl. 15.40 Sejltur til isfjorden
- Kl. 18.00 Middag på Hotel Arctic
- Lørdag kl. 9.30 Besøg på Ilulissat Museum
- Kl. 15.45 Nuuk – Besøg på Ilisimatusarfik
- Kl. 18.30 Officiel middag i Katuaq
- Søndag kl. 9.30 Besøg på Grønlands Nationalmuseum
- Kl. 10.30 Afsløring af mindeplade
- Kl. 10.45 Modtagelse af Kommuneqarfik Sermersooq
- Kl. 13.00 Bispevielse i Hans Egede Kirke
- Kl. 15.00 Kaffemik i Katuaq
- Kl. 16.00 Pressemøde i Hans Egedes Hus
- Kl. 19.00 Biskoppens middag på Hotel Hans Egede
Mandag besøger Dronningen Thule Air Base i Pituffik og tirsdag besøger hun Station Nord.