Drømmeslag ved golfturnering i Nuuk
Ved golfturnering i Nuuk søndag fik deltager Simon Westmann hole-in-one for første gang.
Simon Westmann sendte golfbolden afsted mod et såkaldt blindt hul under Open. Et slag, der skulle vise sig at gøre ham 10.000 kroner rigere Grønlandsbanken
Grønlandsbanken
'Hole-in-one” i Nuuk Golfklub gav 10.000 kroner i pengepræmie i weekenden.
Simon Westmann sendte golfbolden afsted mod et såkaldt blindt hul under Grønlandsbanken Open. Et slag, der skulle vise sig at gøre ham 10.000 kroner rigere, fremgår det i bankens hjemmeside.
- Jeg var allerede gået en runde på de ni huller, som der er i Nuuk Golfklub. Vejret var perfekt, og der var næsten vindstille. Det var et såkaldt blindt hul, hvor jeg ikke kunne se det. Der skal meget held til og marginalerne skal være på plads, siger Simon Westmann ifølge Grønlandsbanken.
Kun sket én gang tidligere
Grønlandsbanken udlodder 10.000 kroner til den person, som slår et ”hole-in-one” under en golfmatch, og det er kun sket en gang før.
- Jeg har ikke tænkt så langt ift. hvad pengene skal bruges til, men golfudstyr og noget til børnene er en idé. Jeg går snart på barsel, så golfen må jeg nok spille mentalt, lyder det fra Simon Westmann.
Golfklubben oplyser i sin facebookside, at der deltog 30 deltagere ved turneringen.
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...