Drikkevand med bakterier i Sisimiut

Forhøjet bakterie-indhold i drikkevandet i Sisimiut, viser vandprøveundersøgelse fra den 4. september.

De fundne bakterier er potentielt sygdomsfremkaldende og kan blandt andet give anledning til opkast og diarré, skriver Hjemmestyrets Veterinærafdeling i en pressemeddelelse. Nukissiorfiit i Sisimiut iværksætter en undersøgelse af vandproduktionsanlægget. Herefter vil der udtages nye vandprøver til analyse.

Befolkningen i Sisimiut anbefales at koge deres vand, inden det drikkes.

Når nye analyseresultater foreligger, vil der komme yderligere information fra Veterinærafdelingen, om hvorvidt kogeanbefalingen kan ophæves eller skal bibeholdes.

Powered by Labrador CMS