Ilulissat

Drengehold deltager ved international fodboldturnering

To drengehold fra sportsklubben I-69 fra Ilulissat deltager ved en international fodbold-turnering i Aalborg. Turneringen begynder næste uge

Her er holdet, der rejser til Danmark for at deltage ved Euro-Sporting International Tournament, der spilles i Aalborg

25 fodboldspillere fra Ilulissat, I-69, er på vej til Danmark for at deltage ved den internationale turnering Euro-Sporting International Tournament, der spilles i Aalborg.

Turneringen er for U12 og U14, og hold fra Danmark, Frankrig, Tyskland, Luxemborg, Norge, Polen, Sverige og Schweiz deltager i turneringen. I alt 326 hold deltager i turneringen.

Rejser i dag
- Drengene glæder sig meget til at spille mod de andre lande. Og de kan heller ikke vente med at rejse til Danmark, fortæller Laila R. Pedersen, der rejser med holdet til Danmark. Holdet rejser netop i dag torsdag.

Før turneringen begynder, skal drengene spille træningskamp lørdag mod et hold fra Fredericia, der er venskabsby med Ilulissat.

Den internationale turnering starter torsdag næste uge, og skal spilles i Frejas sportspark i Aalborg.

Powered by Labrador CMS