Drabet på Birna: Landsretten stadfæster dom

Thomas Møller Olsen idømmes 19 års fængsel

Landsretten stadfæster dommen på 19 års fængsel til Thomas Møller Olsen. Det skriver flere islandske medier.

Han er dømt for at have dræbt Birna Brjánsdóttir 14. januar sidste år.

Den dømte var ikke selv tilstede i retssalen, da dommen blev afsagt.

Selve domsforhandlingen fandt sted 29. oktober, hvor Thomas Møller Olsen afgav forklaring.

I sin procedure sagde anklager Sig­ríður Friðjóns­dótt­ir, at hun ikke mente, at der var rimelig tvivl om den dømtes skyld.

Under ankesagen havde Thomas Møller Olsen forsøgt at skyde skylden på et andet besætningsmedlem fra Polar Nanoq. Men den købte landsretten lige så lidt som kredsretten. Den pågældende forlod bilen og gik ombord på Polar Nanoq.

Derefter kørte Thomas Møller Olsen fra stedet med Birna Brjánsdóttir i bilen, viser politiets efterforskning. Han parkerede et andet sted i havneområdet, og det er her han efter politiets opfattelse udøvede omfattende vold på den unge kvinde.

Herefter blev hun kørt til en elv og smidt i vandet, hvor hun druknede. En uge senere blev hun fundet på en strand.

Birna Brjánsdóttir sted natten 14. januar 2017 ind i en rød Kia, som blev ført af Thomas Møller Olsen, og det andet besætningsmedlem befant sig ligeledes i bilen. Dette kan ses på en overvågningsvideo..

Herefter forsvandt den 20-årige kvinde. En omfattende eftersøgning blev sat i værk, men først 22. januar blev hun fundet liggende på en strand.

På det tidspunkt havde mistanken på baggrund af den røde Kia allerede rettet sig mod besætningsmedlemmer af Polar Nanoq. Skibet var på det tidspunkt afgået fra Reykjavik, men vendte på anmodning af det islandske politi om. Politiet gik om bord på skibet.

I første omgang blev tre besætningsmedlemmer anholdt, men den ene blev hurtigt løsladt. Efter yderligere efterforskning blev det andet besætningsmedlem, der befandt sig i bilen, løsladt.

Drabet rystede mennesker i både Island og Grønland. Island oplever kun få drabssager, og derfor chokerede det befolkningen, at et drab kunne ramme en tilfældig ung kvinde.

I Grønland blev der tændt lys for Birna over hele landet, den aften, hvor hun var blevet fundet.

Powered by Labrador CMS