Folketinget

Doris Jakobsen fortryder ikke DF-trussel

Forhenværende folketingsmedlem for Siumut, Doris Jakobsen, fortryder ikke sin udtalelse under valgkampen forud for folketingsvalget om, at en stemme på Inuit Ataqatigiit er en stemme på Dansk Folkeparti

Forhenværende folketingsmedlem for Siumut, Doris Jakobsen. Arkivfoto
Offentliggjort

Under valgkampen forud for folketingsvalget 18. juni sagde Doris Jakobsen, at en stemme på Inuit Ataqatigiit er en stemme på Dansk Folkeparti. Men Doris Jakobsens parti, Siumut, har fredag støttet Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard i at blive valgt som ny formand for Folketinget.

Læs: Med Siumut-støtte: Pia Kjærsgaard nu Folketingets formand

- Fortryder du din udtalelse under valgkampen forud for folketingsvalget om, at en stemme på Inuit Ataqatigiit er en stemme på Dansk Folkeparti, nu hvor Siumut har støttet Dansk Folkeparti?

- Nej, slet ikke. For jeg mener, at det er vigtigt, at man søger indflydelse frem for bare at være imod for at være imod, siger Doris Jakobsen.

Hun forklarer, at man også må respektere det flertal, der nu er i Danmark og søge indflydelse for at sikre grønlandske interesser.

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard var eneste kandidat, der stillede op til formandsposten i Folketinget.

Siumuts folketingsmedlem, Aleqa Hammond, støttede fredag Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard som ny formand for Folketinget.

Læs: Siumuts Hammond: Derfor støtter jeg DF's Kjærsgaard

Powered by Labrador CMS