Efter dokumentar: Hvor mange er vi ikke, der har tænkt på selvmord?

Dokumentaren 'Byen hvor børn forsvinder' har sikkert berørt de fleste, der har set den.

Men for en del har det helt givet været en særlig barsk oplevelse: Nemlig dem, der kun alt for godt kender til de følger af seksuelle overgreb, som filmen beskriver.

En af dem er Henrik Thomsen, der for nogle år siden valgte at stå frem og fortælle om de overgreb, som han var udsat for.

- Jeg sad alene hjemme hos mig selv og så udsendelsen med 'byen hvor børn forsvinder'.. Det var sgu hårdt.. Jeg blev ramt.. Det var der nok mange, der blev.., skriver Henrik Thomsen i et opslag på facebook, som han har givet os tilladelse til at citere fra.

- Jeg havde det fint, men lige pludselig havde jeg det ikke fint længere.. En følelse jeg ikke har haft længe kom lige pludselig ud af mig.. De ting der blev sagt.. Meget af det var genkendeligt.. Jeg kunne nærmest føle det de følte, da de fortalte de ting, de havde været igennem.. Ajoq.. Annernaq..

- Hvor mange er vi ikke, der har tænkt på selvmord, eller kender nogen, der har begået selvmord? Er det ikke de fleste af os? skriver Henrik Thomsen videre.

For Henrik Thomsens vedkommende var det, da han var omkring 18 år, at han tænkte på selvmord.

- Som Anna-Sofie sagde i programmet, så havde jeg også engang lyst til at falde i søvn og ikke vågne op igen.

- I mit tilfælde valgte jeg at leve videre.. Jeg fortryder det bestemt ikke den dag i dag.. Jeg er blevet MEGET stærkere end dengang, og havde aldrig troet at jeg ville bekæmpe problemet som jeg gør idag..

- Ville ønske at børn & unge fik den hjælp de nærmest skriger efter, så de kunne få at vide, at en dag, så bliver tingene bedre..