Døgnrapport: Mini indbrudsbølge og beslaglæggelse af skunklaboratorie

Fredag morgen blev der begået eller forsøgt begået indbrud i tre forretninger i Nuuk. Derudover har politiet beslaglagt et mindre skunk-laboratorium og en semiautomatisk riffel i forbindelse med husspektakler.

Tidligt fredag morgen fandt en lille indbrudsbølge sted i Nuuk.

Vagtchef Peter Bauer fortæller, at der begyndte kl. 05.33, da alarmen i ur- og smykkeforretningen Unik gik i gang.

Der var blevet knust en rude i døren til forretningen, og der er formentlig blevet stjålet et enkelt ur, lyder den foreløbige melding ifølge vagtchefen.

Dernæst kom turen til restauranten Sunset Boulevard, som deler indgang med et supermarked. Her gik alarmen kl. 05.43, hvor der blev knust en rude. Vagtchefen fortæller, at det endnu er usikkert, om indbrudstyven har været inde i forretningen og stjæle noget.

Kondiløber fandt pengekasse

Lidt senere omkring kl. 06 får politiet en tredje henvendelse. Denne gang fra en kondiløber der har fundet en pengekasse på kyststien ved Tuapannguit.

Da betjente kommer frem til stedet, konstaterer de, at kassen stammer fra Restaurant Unicorn, der beliggende ved Kolonihavnen.

- En bagdør i restauranten står åben, og der har været nogen inde og stjæle den her pengekasse, fortæller Peter Bauer.

Politiet vil nu forsøge at indhente overvågning fra forretningerne for at finde en gerningsmand.

Skunklaboratorie og riffel beslaglagt

Udover de tre indbrud, så har politiet også haft en sag, hvor et mindre skunklaboratorie på en adresse i Nuuk blev beslaglagt.

Vagtchefen fortæller, at politiet blev kaldt ud til en adresse, hvor naboerne meldte om husspektakler. Der var umiddelbart kommet ro på situationen, da betjentene ankom til lejligheden, men i lejligheden fandt betjentene et såkaldt skunklaboratorie.

Det består typisk af en slags indendørs drivhus med lys og varme, hvor der kan dyrkes cannabis-planter. Det er ulovligt og blev derfor beslaglagt.

I lejligheden fandt politiet også en semiautomatisk kal. 22 riffel, og derfor er beboeren også blevet sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS