Gå til hovedindhold

Døgnrapport: Indbrud i Godthåbhallen og hærværk mod kirke

Natten til mandag er der blevet stjålet en pengekasse fra cafeteriet i Godthåbhallen i Nuuk. Politiets døgnrapport fortæller også om en knust rude i kirken i Sisimiut.

Kl. 04.15 natten til mandag fik Grønlands Politi en anmeldelse om en alarm, der var gået i gang i cafeteriet i Godthåbhallen i Nuuk.

Det fortæller vagtchef Peter Bauer til Sermitsiaq.AG.

Ifølge politiets foreløbige undersøgelser havde der været indbrud i hallen, og en pengekasse er blevet stjålet fra cafeteriet.

Peter Bauer fortæller, at der er videoovervågning fra stedet, som politiet arbejder videre med i sagen.

Drenge taget med på politistationen

Politiets døgnrapport fortæller også om en episode søndag, hvor en patrulje blev sendt til kirken i Sisimiut, fordi der var blevet knust en rude med en sten.

Episoden skete omkring kl. 11 søndag formiddag, og da patruljen kom ud til kirken, får de kontakt til tre mindreårige drenge, som ifølge politiet stod bag hærværket.

Vagtchefen fortæller, at de tre drenge blev taget med på stationen, hvorfra de blev hentet af henholdsvis forældre samt en medarbejder fra en institution.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER