Gå til hovedindhold

Døde slædehunde, frysepizza og sprut

- Jeg flyttede ind i civilisationens hjerte, siger Rasmus Theisen. Han ville væk fra de store byer og blev skorstensfejer i en nordgrønlandsk by.

Det stormede i 11 dage. Helikopteren kunne ikke lette, skriver avisen AG.

- Jeg følte, at Grønland ikke ville give slip på mig, husker Rasmus Theisen.

- Jeg var ved at blive skør. Landet var ved at tage mig.

Det var ikke, fordi Rasmus Theisen havde fået nok af Grønland. Tværtimod. Men det brutale vejr gik ham på. Han var netop blevet optaget på Forfatterskolen i København og skulle tilbage til Danmark.

Rasmus Theisen kom til Grønland som 21-årig naiv student fra Aarhus Katedralskole. Han anede intet.

- Vi lærte ingenting i skolen om Grønland, lidt om Knud Rasmussen. Jeg troppede op med en masse fordomme og uvidenhed. Det er vanvittigt, at danske skolebørn intet ved om de 98 procent af rigsfællesskabet. Vi må sgu oppe os. Vi i Danmark skal læse grønlandske forfattere og grønlandske medier. Vi skal tale mere ømt og åbent om vores tilstedeværelse i Grønland, mener Rasmus Theisen.

For ham blev Grønland en vigtig del af hans liv og debut som forfatter.

Læs hele artiklen om Rasmus Theisens bog i ugens AG, som du kan købe herunder:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER