Dna-teknik kan spare samfundet milliarder

I fremtiden kan en hurtig dna-analyse erstatte biologer i marken, når naturens mangfoldighed skal overvåges. Det siger en af modtagerne af årets forskerpris.

Ud fra en enkelt hårlok har danske og udenlandske forskere i et epokegørende arbejde rekonstrueret udseendet hos de første indbyggere i Grønland. Sådan så Inuk ud for 4000 år siden. Foto: Polfoto

Det lyder som science fiction. Men allerede nu kan dna-forskere med en simpel prøve på få gram jord kortlægge naturens biologiske mangfoldighed af arter i et helt område. Mikroskopiske rester af arvemasse i jorden fortæller, hvilke dyr og planter, der lever på stedet.

Denne teknik ("dirt-dna"-metoden) kan spare masser af tid og penge, siger den 39-årige professor Eske Willerslev, der er en af årets modtagere af EliteForsk-prisen, skriver Ritzau.

Metoden kan samtidig være med til at rette op på mange års besparelser på naturovervågningen. Man behøver ikke længere have zoologer og botanikere til at gennemtrawle et område for at registrere arter, som EU forpligter os til at passe på.

- Der bruges milliarder af kroner på det på verdensplan. Vi tror, vi kan gøre det billigere og hurtigere ved at tage jordprøver i det område, man vil monitere. Vi kan se, at vi på en dag fuldstændig kan afspejle det, som folk ellers bruger måneder på, siger Eske Willerslev.

Metoden har han udviklet sammen med kollegaen Anders J. Hansen på Københavns Universitet, hvor Willerslev er leder af Grundforskningscenter for Geogenetik.

Arbejdet med dna-analyser - kaldet sekventering - har de senere år undergået revolutionerende forandringer. Danmark, og ikke mindst Eske Willerslev og hans medarbejdere, har været med helt i front. Prismodtageren forudser, at vi inden for blot fem år skal til at skrive verdenshistorien om på en række felter.

- Tidligere klonede vi fragmenter af dna. Derudfra kunne man sige noget om de mest almindelige arter før i tiden, for eksempel mammutter, men man fandt aldrig de sjældne. I dag kan man "dybde-sekventere", som det hedder, og finde selv meget sjældne arter, siger Willerslev.

Den allerede prisbehængte danske forsker har i sin relativt korte karriere leveret adskillige verdenssensationer: Kortlægning af genomet (arvemassen) hos en af Grønlands første indbyggere ud fra en 4000 år gammel hårlok.

Påvisningen af, hvordan nutidens indianere på det amerikanske kontinent er efterkommere af de første indvandrere fra Asien. Og i 2003 afslørede han sammen med en kollega, at der i Sibirien nær Beringsstrædet levede bl.a. mammut, steppebison, vildhest og en hidtil ukendt art af moskusokse for op mod 300.000 år siden.

Det skete netop gennem dna-analyse af bare to gram jord fra den permafrosne undergrund - den teknik, som han nu har videreudviklet, så den kan bruges til naturovervågning i stor skala.

I september 2010 åbnede Center for Geogenetik under Eske Willerslevs ledelse, og de 55 ansatte - bl.a. dna-forskere, geologer, arkæologer og palæontologer - skal kortlægge historiske folkevandringer og lede efter forsvundne menneskeracer og dyr.

EliteForsk-prisen er et kærkomment skulderklap.

- Det er i virkeligheden meget udansk at hædre hinanden. Jeg har også modtaget internationale priser, men det at blive hædret i sit eget land har special betydning, for der skal ret meget til. Derfor er jeg ret stolt over det, siger Eske Willerslev.

Økonomisk set har prisen mindre betydning for hans forskning - ikke mindst fordi universitetet snupper næsten halvdelen af millionen til administration, konstaterer han tørt.

Powered by Labrador CMS