Arctic Winter Games

DMI: God chance for at se fyrværkeri-showet i aften

Vejrtjenesten forudser, at det klarer op inden klokken 21.00

Arctic Winter Games-fyrværkeriet blev skubbet fra torsdag til fredag på grund af vejret
Offentliggjort

Vil skyerne skygge for det store fyrværkeri på Kolonihavnen fredag aften i Nuuk, der markerer afslutningen på Arctic Winter Games?

Det spørgsmål stiller mange sig sikkert, da himlen i dagtimerne ser noget grå ud.

Læs: Vejret forsinker igen både sport og festligheder

Optimisme
Men der er grund til optimisme, vurderer vagthavende meteorolog Anna Grube fra Danmarks Meteorologiske Instituts vejrtjeneste i Kangerlussuaq.

- Prognosen ser ikke så tosset ud. De lave skyer ventes at trække væk, så det burde være relativt klart til klokken 21.00, siger hun.

Luftbroen
Lørdag begynder luftbroen igen, hvor deltagerne skal fra Nuuk til Kangerlussuaq. Og også på det tidspunkt ventes rimelig pænt flyvevejr.

- Især først på dagen ser det fint ud, vind- og vejrmæssigt. Men senere på dagen kan der godt komme lidt sne, forklarer Anna Grube.

Læs de seneste nyheder om Arctic Winter Games:

Masser af billeder: AWG's kultur-show imponerede

Læs: Alaska overrasker i første drengekamp - Følg AWG-finalerne LIVE

Ukaleq igen til tops i biathlon

Powered by Labrador CMS