Diskobugten: Fiskeri efter hellefisk lukkes midlertidig

Månedskvoten for oktober for kystnært fiskeri efter hellefisk er ved at være opfisket. Derfor lukkes fiskeriet efter hellefisk for oktober, meddeler Grønlands Fiskerilicenskontrol i en pressemeddelelse.

Grønlands Fiskerilicenskontrol meddeler, at månedskvoten for oktober for kystnært fiskeri efter hellefisk i jolle-segmentet i Diskobugten er ved at være opfisket.

Derfor lukkes det for indhandling af hellefisk måneden ud, hvor fiskeriet igen vil åbnes den 1. november.

Grønlands Fiskerilicenskontrol meddeler i en pressemeddelelse, at lukninger kun gælder for licenser der ender på 47-JK i forvaltningsområdet Diskobugten.

- Søndag d. 20. oktober 2019 kl. 23.59 bliver derfor også den sidste indhandlingsdag og alle redskaber skal være taget op på den pågældende dag, lyder det.

Naalakkersuisut har tidlegere på året besluttet at hæve den samlede kvote for det kystnært fiskeri efter hellefisk i Diskobugten til 10.580 tons, hvilket er højere end sidste år, hvor kvoten lød på 9.200 tons hellefisk. Den biologiske rådgivning for kvoten i Diskobugten lyder på 5.120 tons.

Powered by Labrador CMS