Servicekontrakt

Disko Line efter kritik: Flere helikoptere er ikke en løsning

På grund af vejrforholdene herhjemme mener det udskældte rederi ikke, at indsættelse af flere helikoptere er en løsning

På grund af vejrforholdene herhjemme mener det udskældte rederi ikke, at indsættelse af flere helikoptere er en løsning

- Vi hos Disko Line er naturligvis kun interesseret i at passagerne i Grønland får den bedst mulige service indenfor rammerne af service kontrakterne.

Sådan skriver Disko Lines nye direktør Finn Hansen, efter Kristian Jeremiassen (IA) har sendt kritiske spørgsmål til rederiet.

Kristian Jeremiassen har været ydersk kritisk mod Disko Line, siden rederiet overtog servicekontrakten i år, hvor han har sagt, at infrastrukturen er blevet betydeligt forværret.

Læs: Ny kritik mod Disko Line fra Kristian Jeremiassen

Ikke en løsning
I et åbent brev til rederiet har han spurgt, om der vil komme flere helikoptere.

- Vi ser ikke indsættelse af flere helikoptere som en løsning, da den irregularitet der er oplevet i vintersæsonen for langt størstedelens vedkommende skyldes vejrforholdene, der simpelthen ikke har tilladt helikopterflyvning, siger Finn Hansen i sit svar.

- Men vi flyver så snart vejret efter piloternes opfattelse tillader det naturligvis med respekt for piloternes hviletidsbestemmelser. Sikkerhed kommer altid i første række, fremhæver han, der dog vil nævne, at der vil i stor del af sæsonen har haft ekstra pilot kapacitet til rådighed netop for at muliggøre ekstraflyvninger.

Læs: Ny direktør til Disko Line

Enkeltstående episode
Kristian Jeremiassen har undrer sig over, hvorfor der ikke var medarbejdere på heliporten, hvor piloten og passagererne måtte selv sørge for at bære kufferterne.

Finn Hansen siger, at det er Mittarfeqarfiits ansvar.

- Når der den 10. maj var en uheldig episode skyldes det, at vi, i forsøg på at afhjælpe forsinkelse af nogle passagerer som følge af vejrbegrundet irregularitet, satte en ekstra flyvning op tidligt om morgenen. Desværre lykkedes det ikke at informere den pågældende Mittarfeqarfiit-medarbejder i tide, hvorfor der ikke var personnel klar ved helikopterens ankomst. Dette beklager vi naturligvis meget og vi vil gøre det bedste for at sådanne situationer ikke gentager sig. Vi må bare understrege, at dette var en enkeltstående episode og ikke udtryk for, at der ikke er assistance til passagererne, forklarer den nye direktør for rederiet.

Ingen erstaning af tabt arbejdstid
Han oplyser, at Disko Line vil fra 15. maj vil overgår til besejling efter sommerplanen og det er rederiets klare forventning at irregularitet vil falde betragteligt selvom vejret naturligvis også om sommeren kan være en udfordring uanset transportform.

Kristian Jeremiassen har også spurgt om, rederiet vil udbetale erstatning på grund af tabt arbejdstid.

- Nej. Disko Line kan desværre ikke påtage sig at udbetale erstatning for forsinkelser udover at vi sørger for indkvartering, forplejning og ombookning på vores afgange, i det omfang, det følger af service kontrakterne, lyder det fra Finn Hansen.

Powered by Labrador CMS