Direktørskift hos Inuk Hostels

Medejer Maren-Louise P. Kristensen overtager direktørposte fra Liisi Egede Hegelund

Maren-Louise P. Kristensen (tv) overtager direktørposte fra Liisi Egede Hegelund

De to ejere af Inuk Hostels i Nuuk bytter mere eller mindre plads.

Efter fem et halvt år som direktør har 67-årige Liisi Egede Hegelund nu overladt posten til sin medejer, 34-årige Maren-Louise P. Kristensen.

– Års virke indenfor turisterhvervet besluttede jeg sidste år i august, at det snart måtte være på tide at give lederskabet videre til min unge medpartner af Inuk Hostels Maren-Louise P. Kristensen. I to år var jeg mentor for Maren Louise. Derfor kunne jeg med stor tilfredshed og glæde overdrage lederskabet af Inuk Hostels til Marlo per 1. januar i år. Nye kræfter og nye ideer skal følges ad, siger Liisi Egede Hegelund.

Og udvikling af nye ideer er ikke nogen ukendt disciplin for den nye direktør.

- Der var mange skeptikere, da jeg startede i sin tid med Anu Una. Ingen troede på, at der ville være et marked for et grønlandsksproget magasin, men det er der den dag i dag. Og i 2016 gik jeg med nye tanker om at gå ind i turistbranchen. Jeg har tidligere arbejdet som stewardesse, så det var ikke helt ukendt for mig at tænke i de baner også, siger Maren-Louise P. Kristensen.

- Det er meget vigtigt at føre og vise vores kultur videre, både til den næste generation, men også til turisterne. Jeg ser muligheder i virksomheden. Der findes ingen andre lignende steder, som det her, siger hun og henviser som et eksempel til, at hytterne tager for eksempel udgangspunkt i fire dyr. Således er Nanu indretningsmæssigt inspireret af isbjørnen og blandt andet er udsmykket med et isbjørneskind.

- Gæsterne kan regne med, at virksomheden blive kørt i den samme ånd. Jeg har altid fundet det vigtigt at vise, at man kan opnå en drøm, hvis man har viljen til det. Vi regner med, at der kommer flere turister til landet, som gerne vil se kulturen og menneske i det. Og det vil jeg gerne være med til at vise, siger Maren-Louise P. Kristensen.

Liisi Egede Hegelund fortsætter i virksomheden som medarbejder og konsulent.

- Jeg har arbejdet med turisme i 35 år. Som iværksætter har jeg formået at bygge turisme op i de 2 store byer i Grønland, Sisimiut og Nuuk, siger hun.

- Opstarten af Greenland Tourism (i dag Visit Greenland) har jeg været med i fra begyndelsen, skrevet en bog om turismens udvikling samt udarbejdet et produktkatalog om grønlandske turprodukter på grønlandsk og dansk. I turismens udvikling har kulturen altid været det primære fokus i mit arbejde for udviklingen af turismen i Grønland.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS