DIH præsenterer handlingsplan

Sundhedsledelsen på Dronning Ingrids Hospital fremlægger tirsdag morgen sin løsning på den aktuelle krise.

På et pressemøde klokken ni tirsdag vil ledelsen på landshospitalet gøre rede for deres kort- og langsigtede handlingsplan for den aktuelle situation i Sundhedsvæsenet. Både hvad angår de personalemæssige og de økonomiske problemer, som Dronning Ingrids Hospital står overfor.

Handlingsplanen kommer i kølvandet på sidste uges spontane møde blandt personalet. Anledningen var en voldsom mangel på sygeplejersker, som har medført, at flere afdelinger er lukket og et stop for indkaldelse af ikke-akutte patienter.

– Vi er på vej imod et kollaps, sagde administrerende overlæge Knud Erik Kleist til Sermitsiaq.

De cirka 50 medarbejdere som deltog i mødet, gav ledelsen af DIH en frist til tirsdag 10. februar for at komme med en plan for mangelen på personale.

Powered by Labrador CMS