Hvor er diamanterne

I en bankboks i Danske Bank i København ligger 236 rådiamanter, som blev tilbageleveret fra Hudson Resources for mere end 10 år siden. Selvstyret har indtil videre undladt at udstede en bekendtgørelse, der muliggør, at diamanterne kan komme tilbage til Grønland

Ifølge Departementet for Erhverv, Energi og Forskning er diamanterne fra Hudson Resources efterforskning så mikroskopiske, at de alene har en forskningsmæssig værdi. Men heri er Hudson Resources ikke enig. – Der er tale om diamanter hvoraf den ene er på 2,4 karat, så de er jo ikke helt små, siger direktør Jim Cambon

Tilbage i 2007 udgravede det canadiske mineselskab Hudson Resources, der aktuelt udvinder Anorthosit ved White Mountain, diamanter ved Garnet Lake nord for Maniitsoq, skriver avisen Sermitsiaq.

Men selskabet kom trods store anstrengelser og en investering på fem millioner canadiske dollars - eller omkring 25 millioner kroner - aldrig i gang med en produktion. Derfor måtte de indlevere diamanterne til selvstyret.

Kan ikke bare bringes tilbage

Tanken var, at diamanterne efterfølgende skulle udstilles måske i forbindelse med et Kulturnatsarrangement, så befolkningen kunne få mulighed for at opleve de naturressourcer, som Grønland byder på. Men endnu venter diamanterne fortsat i en mørk bankboks i Danmark.

Ifølge chefkonsulent i Departementet for Erhverv, Energi og Forskning Jens Hesseldahl kan Grønland ikke bare bringe diamanterne tilbage til landet, førend der er udstedt en bekendtgørelse, der muliggør import og eksport af rådiamanter.

Læs hele historien i avisen Sermitsiaq, som du kan købe i butikkerne i morgen, fredag. Men allerede nu kan du købe avisen her:

Powered by Labrador CMS