Designer fik nye kræfter: Snød døden

Der skulle en alvorlig sygdom til, før Louise Lynge Berthelsen kastede sig ud i iværksætterlivet.

Du må hellere skrive testamente.

Så kontakt var beskeden fra lægerne, da Louise Lynge Berthelsen i 2011 var i behandling for kræft.

Få måneder inden har Louise fået det dårligt under en forretningsrejse. Hun gik til læge gentagne gange og fik antibiotikabehandling, men da det ikke hjalp, insisterede Louise på at blive undersøgt. Hun fik konstateret kræft en torsdag; kræften var så fremskreden, at hun blev opereret om mandagen. Hun fik i alt fire operationer over en halv årig periode.

- Kræften var meget aggressiv. Det var meget, meget hårdt, sukker Louise og tager en dyb indånding.

- Jeg er rask nu, men når jeg tænker tilbage, så tænker jeg: ”Hvordan kunne jeg”. Men man fokuserer jo bare på, at man skal overleve. For mig var det mine børn, siger hun.

På det tidspunkt i Louises liv arbejdede hun som bogholderassistent. Hun troede ikke, at hun ville kunne leve som designer, så hun havde valgt den sikre løsning med fast indtægt, selv om hun var uddannet designer.

- Da jeg kom ud på den anden side, men stadig gik til kontrol, tænkte jeg: ”Hvis jeg dør i morgen, hvad vil folk så sige om mig? Louise, bogholderassistent. NEJ!... Nej! Det er ikke sådan, jeg vil huskes, siger Louise beslutsomt.

Læs hele portrættet af Louise Lynge Berthelsen fra Nuuk Couture i det nye nummer af Arnanut:

Powered by Labrador CMS